Administrerende direktør for SAC, René Meyer Johannsen, har netop underskrevet en ordre på levering af fire malkekarruseller til Kina.

Der er tale om levering af tre anlæg med 60 pladser og et anlæg med 80. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Her fremgår det også, at der er tale om en af de største enkeltordre i SAC's historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SAC deltager i det officielle statsbesøg i Kina, hvor også repræsentanter for Landbrug & Fødevarer samt fødevareminister Dan Jørgensen (S) deltager.

Tidligere på dagen kom det frem, at der var blevet indgået en aftale med Kina om salg af pølser til de kinesiske forbrugere.

I alt tre producenter blev godkendt som leverandører.