Ifølge oplysninger på newsbreak.dk blev en lille dreng hårdt kvæstet, da han var på udflugt på en gård ved Silkeborg med sin børnehave Elgårdsminde i Hørning.

Drengen blev ifølge nyhedssitet mast af stang, der var tilkoblet en malke-maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I følge newsbreak.dk ydede personalet førstehjælp, og drengen blev i ambulance med politieskorte kørt til Skejby Sygehus, hvor hans tilstand ifølge newsbreak.dk betegnes som kritisk.

Dagtilbudsleder Jeanette Bonde Smidt har i en mail orienteret forældrene til børnene i Hørning Dagtilbud og skriver iføleg newsbreak.dk blandt andet:

"Der er nogle børn og voksne, som står og ser på køerne blive malket. De står i malkestalden, hvor der er en trappe og en jernstang drejer rundt. En dreng sidder på trappen og den jernstang som drejer rundt, drejer igennem trappen så drengen bliver klemt."