Abonnementsartikel

A4 Agri kommer ud af 2018 med et underskud på 27 millioner kroner. En ny administrerende direktør overtog posten i marts og satte en redningsaktion igang.

A4 Agri sælger malkeanlæg på verdensmarkedet og står bag Kolding-virksomheden SAC og hollandske Hokofarm Group. I 2018 år kom selskabet ud med et underskud på 27 millioner kroner, skriver Jv.dk.

- I 2018 ser vi en forværring af den trend, vi har set de foregående år. Der er manglende kontrol, og der er nogle beslutninger, der ikke er helt gode. Så tingene eskalerer i 2018 i forhold til tidligere år, siger direktør Christian Ørum til Jv.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

A4 Agri er producent af malkeanlæg og beskæftiger flere end 160 medarbejdere i Danmark, Holland og i Norge, Rusland og Frankrig.

Når virksomheden kigger frem mod resten af 2019 forventer ledelsen et positivt resultat.