Abonnementsartikel

På Lolland og Falster kører det på fuld kraft. I Nordjylland er aktiviteterne mere begrænsede. Men rundt i Danmark er planteavlerne fortrøstningsfulde. Det står ikke så skidt til.

Danmark er et lille land, men der kan sagtens være stor forskel på, hvordan forårsarbejdet i markerne skrider fremad. Det viser en rundringning, Maskinbladet har foretaget til fire planteavlsrådgivere, som færdes fra Gedser til Skagen.

På Lolland-Falster og Møn kører såmaskinerne i fuld fart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Generelt står det rigtig godt til. Vi har de første landmænd, der er blevet færdige med forårsarbejdet, og de begyndte fredag/lørdag i sidste uge. Dem, der er færdige, tæller ikke så mange, men de findes, siger Lars Andresen, der er planteavlsrådgiver hos Dansk Landbrug Sydhavsøerne.

Færdige på få dage

  -Mange af planteavlerne hernede har store maskiner, så selv om de skal så 150 hektar her i foråret, så kan de være færdige på fem dage, siger Lars Andresen.

Han tilføjer dog, at der er store lokale forskelle.

- Jo mere østpå, vi kommer, jo mindre er det sket, og der er en del, som slet ikke har sat harven i jorden endnu. I Nakskov begynder de ofte med arbejder tre-fem dage før de gør på Møn, men der er også 140 kilometer, og Østersøen er kold, siger Lars Andresen.

Udbyttetab på roer

Han mener ikke, forsinkelserne oven på den lange, kolde vinter, er så voldsomme endda.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det drejer sig om få dage. En landmand på Møn har siden 1978 registreret, hvornår de begynder at harve, og det er i snit den 10. april, så vi er kun nogle få dage bagefter, siger Lars Andresen, som befinder sig i roe-land. Og mens mange afgrøder sagtens kan indhente det forsømte ved en lidt senere start, kniber det mere for roer.

- Når der bliver sået efter den 1. april, kan der dokumenteres et udbyttetab, så der er ikke mange, der synes, det er sjovt at udskyde, siger Lars Andresen, som sammenfattende konkluderer, at ”tålmodigheden er ved at slippe op”.

Mere forårs-såning

Utålmodighed er der også i den modsatte ende af Sjælland og Sydhavsøerne, men Kim Enemark, der er Rådgivningsselskabet Gefions planteavlsrådgiver i Odsherred, melder ikke om desperation.

- Der er kommet godt gang i arbejdet i denne uge. Frosten driller lidt om morgenen, men der kan sås i dagens løb, så det er blevet til mange hektarer i ugens løb, siger Kim Enemark.

- Såningen på landbrugsjorden er lidt bagefter i forhold til normalt. Dette forår er der lidt mere byg, der skal sås, fordi der ikke blev sået så meget vintersæd som normalt. Der skal nok sås 10-20 procent mere byg end normalt, siger Kim Enemark, som anslår, at en tredjedel af forårsmarkerne i Odsherred er tilsået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overdækning eller ej

I den del af landet bliver der dyrket mange kartofler og gulerødder, og her kan det sene såtidspunkt give anledning til flere overvejelser.

- Normalt bliver gulerødder og kartofler dækket til med plastik, men det er tvivlsomt, om det kan betale sig i år. Det er en omkostning, og hvis foråret kommer bragende nu, får man ikke udnyttet det, så jo længere ind i april, der bliver sået gulerødder og lagt kartofler, jo mindre får man ud af sin plastik, siger Kim Enemark fra Gefion.

Fem procent sort jord

På toppen af Danmark er der intet forspring, når det gælder forårets markarbejde.

- Vi er to-tre uger bagefter i forhold til normalt. Det er meget lidt sorte marker, vi ser lige nu. Nok fem procent. Det er dårligt nok, at frosten er gået af jorden. Der bliver stadig pløjet flager af jorden, siger Rasmus Ørnbøl, der er planteavlsrådgiver ved Rådgivningscenter Nord i Hjørring.

- Der kan ske meget, når temperaturen bliver til det, om når der loves 10-15 grader i næste uge, kommer der til at ske meget, og så kan meget nås på syv-ti dage, siger Rasmus Ørnbøl, som betegner nordjyderne som ”et stille og roligt folkefærd, der tager tingene stille og roligt”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men i år må man nok tage nogle søndage i brug til gyllekørsel, selv om man normalt ikke er så meget for det, siger Rasmus Ørnbøl.

Fra marts til april

På Fyn er der også stor forsinkelse i arbejdet.

- Landmændene får travlt i hele april. Mange af de opgaver, der skulle være løst i marts, bliver rykket til april, siger Leif Hagelskjær, planteavlsrådgiver i Centrovice på Fyn. Når han ser frem henover sommeren, er det alt for tidligt at frygte for udbytterne.

- Det kan godt være, at toppen af udbytte-potentialerne er taget af, men med en god vækst, så kan der komme gode høstudbytter. De fleste vinterafgrøder har klaret sig henover vinteren. Det ser værre ud andre steder i landet, siger den fynske planteavlsrådgiver.

Bedre i marken

I Nordjylland er det nu heller ikke galt, siger Rasmus Ørnbøl fra Rådgivningscenter Nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På de få marker, jeg har været ude på, er det ikke så galt, som jeg havde frygtet. Rapsmarkerne ser afdankede ud fra vejen, men inde i marken er de helt virile og godt i gang med at danne blomsteranlæg. Der er måske 25 procent af hovedskuddene, der er svedet af frost, men der kommer sideskud, og det behøver ikke at gå ud over udbyttet. Det er det samme med kornet. De fleste marker er virile nok, siger Rasmus Ørnbøl.

Udbytte forsvinder

Kim Enemark fra Gefion i Odsherred-området konstaterer, at mens rapsmarkerne stod fint 1. marts, så blev mange af dem ”lavet om til tobak” ved den efterfølgende kuldeperiode.

- Der bliver ikke så meget omsåning her i Odsherred, men der bliver måske pillet et ton til halvandet af udbyttet, siger Kim Enemark, som til gengæld vurderer, at hveden står bedre i år end sidste år.

God jord

Lars Andresen fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne vurderer, at den lange vinter med frost også har givet fordele.

- Vi står med en god jordstruktur efter al den frost. Det betyder, at afgrøderne bliver startet op i en god og bekvem jord, og det betyder ofte mere end at der lige bliver sået fem dage før. Jorden smuldrer som aske, og det er en del værd, siger Lars Andresen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du har billeder fra forårets markarbejde, så mail dem meget gerne til redaktion@maskinbladet.dk.