Der er nu mindre end halvandet år til, at søerne i de danske drægtighedsstalde skal gå løse. Og landbrugstoppen er fortsat fuldstændig enig i, at der ikke skal søges dispensationer. Men presset bliver større, for mange svineproducenter er blevet fanget i finanskrisen.
- For fire-fem år siden tilbød bankerne uopfordret svineproducenter at hjælpe med investeringer i deres produktion. I dag siger de selv samme pengeinstitutter til de samme svineproducenter, at de skal sætte svinene ud, sælge kornet og finde et andet arbejde. Sådan er virkeligheden. Den er værre, end vi tror.
Det siger Henrik Brix, formand for DanAvl Opformering, som hver uge hører om kunder, der opsiger deres samhandel, fordi bankerne har slået hælene i.
- Svineproducenterne falder som domino-brikker, hvis der ikke sker noget. Det, der kan hjælpe, er, hvis bankerne kan se en mulighed for, at 2013-kravene udsættes til 2017 eller 2018, som vi via eksportører og udenlandske kolleger hører, at man taler mere og mere om i andre EU-lande, siger Henrik Brix.
- I Sydeuropa er kun 10 til 15 procent klar med kravene om løsgående søer. Resten er ikke klar, og de bliver ikke klar. For der er ikke penge i verden til den slags investeringer netop nu, slår DAO-formanden fast.
- Og selvfølgelig lukkes svineproduktionen ikke ned i de andre lande. Det har de ikke råd til. Dog jeg tror heller ikke, der gives dispensation, men hvert land finder en måde at tackle det på - måske ved ikke at føre kontrol.
Det har været kendt i mange år, at søerne skulle være sluppet løs i 2013, så det kan vel ikke lige ændres?
- Det er en politisk beslutning, som kan ændres. Efterlønnen var for godt et halvt år siden også urørlig i Danmark, men nu er vi ved at afvikle den. Så selvfølgelig kan 2013-belsutningen ændres, siger Henrik Brix.
Har kendt 2013-kravet i mange år
Hverken Dansk Svineproduktion eller Danske Svineproducenter har dog forståelse for en ændring af 2013-reglen.
- Tilbagemeldingen fra de andre lande er, at de forventer at nå omstillingen for størstedelen af produktionen, og ingen vil søge dispensation. Tyskland og Holland, som er vore største konkurrenter mener klart, de kommer med, men i sidste ende bliver det forbrugerne og indkøberne, der kommer til at bestemme det gennem krav til produkterne, siger Erik Larsen, næstformand i Dansk Svineproduktion.
- I Spanien når de det sikkert ikke, men de afsætter på hjemmemarkedet og mener dermed, de er mere beskyttet. Italien er præget af mange små familiebrug, hvor søerne i forvejen er løsgående, så Italien venter også at nå kravet.
- 2013-kravet er en EU-regel, vi har kendt i mange år, og som der ikke gives dispensation for, siger Erik Larsen.
Loven om burhøns bliver lakmusprøven
Formanden for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen erkender, at der er danske svineproducenter, der ikke nået at få deres produktion omstillet før 2013 - enten fordi de ikke har fået miljøgodkendelse eller fordi de ikke kan låne til forandringerne.
- Men jeg mener ikke, der skal søges dispensation. Eventuelt dog for dem, der har søgt om tilladelse for et til to år siden, men ikke har fået svar endnu. Dem kan man ikke være bekendt at forlange lukket, siger Henrik Mortensen, der spændt venter på, hvordan EU vil håndhæve loven om burhøns, der skal være afskaffet fra 1. januar 2012.
- Loven om burhøns bliver lakmusprøven for, hvordan man agter at håndhæve 2013-kravet, siger producent-formanden.
