- Robotten ringer altid, når man er på vej ud af døren eller sidder i festligt lag, og det er en af de mange ting, der har irriteret mig ved at have robotmalkning, siger mælkeproducent Jørgen Friis Møller.
Han har for nylig slukket for sine fire robotter, der ellers har passet malkningen af hans køer på bedriften i Bolderslev ved Åbenrå.
Egentlig var det planen, at han skulle have haft otte robotter til sin besætning, der i dag omfatter 320 køer, men økonomien rakte ikke til, og derfor har malkestalden været i brug hele tiden til malkning af 50 til 70 køer.
- Det skulle være så godt med robotmalkning, for vi kunne jo spare en mand, blev der sagt. Men det har siden vist sig, at det kunne vi ikke, for en mand alene kan ikke overkomme at passe fire robotter og malke køerne i malkestalden, siger han.
Jørgen Friis Møller, der er 36 år, understreger, at robotmalkning efter hans mening grundlæggende er et fremskridt.
- Styringen af kotrafikken virker som en god idé, og et gennemsnit på tre malkninger i døgnet er godt. Og endelig skal man ikke så tidligt op om morgen.
Han har bare fundet ud af, at malkerobotter ikke var den rigtige løsning for ham.
- Jeg synes, at der har været for mange småting, der har irriteret mig, fortæller han.
Udover alarmer på alle tænkelige tider af døgnet har han oplevet uforståelige meldinger fra robotterne, spild af mælk og ekstra udgifter til service og vedligehold.
Ukomplet malkning
Jørgen Friis Møller nævner blandt andet robotternes hyppige meldinger om ukomplet malkning som den største kilde til irritation.
- Der kunne være mellem 20 og 30 meldinger i døgnet pr. boks om ukomplette malkninger, hvor jeg synes, at fem ville være acceptabelt. Og vi fandt aldrig ud af, hvor problemet var, fortæller han.
Desuden smider robotterne mælken, hvis de opdager noget, der ligner blod.
- Det er jævnligt sket, at et majskorn er kommet med op i maskinen. Robotten ser det som blod og smider derfor mælken ud, siger han og forklarer, at mælkeproduktionen lå på 31,5 kg pr. ko, da robotterne stoppede i foråret, mens resultatet i malkestalden nu er på 33 kg mælk pr. ko ved to gange malkning.
Udover en faldende mælkeproduktion har Jørgen Friis Møller også oplevet problemer med robotternes mælkemålere, der har slået alarm på grund af yverbetændelse - uden at han har kunnet konstatere, at det var tilfældet.
- Og andre gange har robotten overset en kraftig yverbetændelse, fortsætter han.
Mælkekvaliteten var i orden, inden Jørgen Friis Møller fik stillet robotterne op, men han har i de efterfølgende år haft en ringere kvalitet.
Ekstra omkostninger
Selvom rengøringen blev foretaget efter forskrifterne, opdagede han, at pumperørene ikke var rene indvendigt.
- Vi har brugt mange penge på rengøringsmidler og varmt vand, men alligevel var rørene groet til indvendigt, fortæller han.
Vandforbruget har været betragteligt i den tid, han har haft robotterne kørende, og Jørgen Friis Møller peger på de ekstra omkostninger, der er forbundet med at få kørt spildevandet ud på markerne.
- Jeg har nok brugt mellem fem og syv kubikmeter mere vand om dagen, mens jeg har haft robotterne. Hvis man sætter prisen på at få kørt gylle ud til 12-13 kroner pr. kubikmeter, bliver det til mange penge.
Udover et markant lavere vandforbrug sparer han nu omkring 5.000 kroner om måneden på sin elregning.
- Robotterne er dyre i strøm. Ikke mindst på grund af de mange tusinde liter vand, der skal varmes op til rengøring, forklarer han.
I malkestalden bruger Jørgen Friis Møller og hans fire ansatte nu meget længere tid på malkningen, men han er alligevel tilfreds, blandt andet fordi han har mere styr på sin besætning.
- Og når vi er færdige med malkningen, kan vi holde fri uden at blive forstyrret af alarmer, siger han
Jørgen Friis Møller vil dog ikke klandre en enkelt producent for de dårlige oplevelser, han har haft med robotterne.
- Det er nok lige meget, hvilken farve robotterne har. Jeg tror, de her problemer kan ramme alle med robotmalkning. Særligt hvis man har flere end to robotter.
Han mener nemlig, at robotmalkning bedre egner sig til lidt mindre bedrifter, idet han kender flere kolleger med besætninger på omkring 120 til 200 køer, hvor der er stor tilfredshed med robotløsningen.
- På de mindre besætninger vil det som regel være et fast mandskab, mens der i større besætninger som min vil være mere udskiftning i personalet. Og hver gang, der kommer en ny medarbejder, skal vedkommende sættes ind i, hvordan robotterne fungerer, og så kan det ikke undgås, at der sker nogle begynderfejl, siger Jørgen Friis Møller, der jævnligt har landbrugselever i praktik.
