Staldskoler er efterhånden blevet et velkendt begreb for økologiske landmænd, men der er desværre ikke så mange andre landmænd, der kender til det.
Det er imidlertid en skam, da der har været meget positive erfaringer med staldskoler i den økologiske produktion, så mange andre landmænd vil kunne drage nytte af denne måde at modtage rådgivning på – også svineproducenter, skriver Mette Vaarst, Aarhus Universitet, i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. april.
Staldskolerne begyndte med en gruppe økologiske mælkeproducenter, som ønskede at udfase antibiotika fra deres besætninger. Vi gennemførte derfor et aktionsforskningsprojekt i et samarbejde mellem Thise Mejeri (med 23 leverandører – det var halvdelen af mejeriets daværende leverandører), Økologisk Landsforening og en gruppe forskere fra det, der dengang hed Danmarks Jordbrugsforskning og nu hedder Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Landmændene blev fordelt i fire grupper, ud fra at de skulle bo tættest muligt på hinanden i en gruppe. Vi udviklede en systematisk måde at arbejde på i sådan en gruppe. Det forklarer jeg nedenfor.
Antibiotikaforbruget faldt med 50 procent
Målet for alle var at nedbringe antibiotikaforbruget gennem bedre sundhed og velfærd hos dyrene. Projektet blev en stor succes. Antibiotikaforbruget faldt gennemsnitligt 50 procent i besætningerne på et år, og der skete store forbedringer i besætningerne med hensyn til dyrenes sundhed og velbefindende.
For eksempel at der var færre dyr, der haltede, og der var flere rene dyr. I nogle af besætningerne steg celletallet, og i andre faldt det, og der var ingen sammenhæng mellem celletallet og antibiotika-forbruget (eller ændringerne i antibiotikaforbruget).
Det sjove var, at der for så vidt intet mystisk var i de managementforbedringer, der blev lavet i regi af staldskolerne – hverken i form af teknikken eller nye opfindelser. Det var alt sammen forbedringer af helt basale forhold og rutiner i besætningerne. Mange af forbedringerne handlede om frisk luft og hygiejne, fodring med godt foder, bedre malkning og håndtering af dyrene.
Det fungerer ikke som en ERFA-gruppe
Der findes mange forskellige former for landmandsgrupper rundt omkring på kloden, så der er ikke noget nyt i at forme grupper, hvor landmænd kan udveksle erfaringer.
Men hvordan adskiller en staldskole sig fra de fleste andre grupper? Det gør den først og fremmest ved, at det er en meget målrettet og fokuseret måde at arbejde sammen på.
I en staldskole giver kollegerne en landmand råd om noget, som landmanden selv har bestemt, han eller hun gerne vil arbejde med. Det adskiller sig fra mange landmandsgrupper, som tager et tema op og tit inviterer en ekstern ekspert til at fortælle om det.
De fokuserer ikke specifikt på værtsgården, selvom de tager en vandring rundt i produktionsanlægget. I en ERFA-gruppe inviterer værten måske til, at de andre ERFA-gruppemedlemmer kan kommentere hans/hendes produktion. Men værten inviterer ikke til at modtage rådgivning om noget, så han/hun ender med at konkludere specifikt, hvilke tiltag der konkret skal tages.
En staldskole er desuden typisk et forløb, som køres igennem, til man har besøgt alle deltagernes gårde.
Læs mere i apriludgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. april 2011. Abonnement kan bestilles på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.
