Der er nu fuld gang i det pilotprojekt, der skal afdække mulighederne for at udvide ordningen med præcisionslandbrug til - udover korn og raps - også at omfatte majs til helsæd. Projektet blev også omtalt i Bovi i februar i år.
I pilotprojektet, der gennemføres af Seges Innovation i samarbejde med Landbrugsstyrelsen, undersøges det, om præcisionslandbrug kan praktiseres i majs til helsæd via omfordeling af kvælstof.