For Søren Nielsen er registreringsprogrammet Farm Tracking fra Seges blevet et vigtigt redskab i arbejdet med at holde overblik over sine dræn og brønde. Han driver 350 hektar syd for Thisted, og for cirka fire år siden sendte han sine gamle, fysiske drænkort til scanning med henblik på at få dem digitaliseret og få dem gjort tilgængelige i Farm Tracking.
Ad denne vej optimerer han sit arbejde med at få rettet op på dårlige dræn og anlægge nye dræn ud fra en nu tilgængeliggjort viden om, hvor de eksisterende dræn ligger.