Afgrøder skal længere frem i tiden kunne klare klimaforandringer, og det kræver robusthed over en bred kam. Forædlingsvirksomheder og universiteter arbejder sammen om udfordringerne.

Klimaforandringer betyder højere temperaturer, store vandmængder og tørke. For at forberede afgrøderne til de fremtidige strabadser arbejder virksomheder og universiteter sammen for at blive klogere på, hvilken måde forskellige afgrøder reagerer, og hvad der skal til for at sikre gode sorter, der er modstandsdygtige.

Blandt virksomhederne er Sejet Planteforædling, Nordic Seed, Danespo og DLF, der tester forædlingslinjer i privat regi og i samarbejde med København-, Aarhus-, og Aalborg Universiteter.

Samarbejdet foregår om RadiMax-anlægget, der blev indviet i 2015, har gjort det muligt at lave tests af afgrøders rodnet og vanding i dybder ned til tre meter, og efter tre vækstsæsoner er der trukket værdifuld viden ud af forsøgene. Det fortæller Kristian Thorup-Kristensen, der er professor i afgrødevidenskab ved Københavns Universitet, og har været med fra begyndelsen.

- Vi har fundet nogle forskelle blandt forædlingslinjerne i den dybe rodvækst, som vi kan arbejde videre med, for at bliver klogere på sammenhængen mellem rodvækst og planternes gener, siger han.

Anlægget er overdækket og har et vandingssystem, der varierer i jorddybde fra 0,7 meter i den yderste del af det overdækkede anlæg og ned til tre meter på den midterste del. Derudover er der monteret 600 plexiglasrør nede i jorden hvorigennem kameraer kan følge røddernes udvikling. Dyrkning under de kontrollerede forhold i anlægget gør det muligt at studere roddybde samt forskelle i de enkelte afgrøders evne til at udnytte vandet.

- Anlægget er lavet, så billedstudier af rodvækst samt tørkegradient hen over midten af hvert gravanlæg kan kombineres. Så kan man se hvilke planter, der har potentiale for at tage mere vand fra dybden, siger Christian Sig Jensen, der er leder af biotek-gruppen ved DLF og desuden har koordineret projektet fra begyndelsen.

Afgrødens robusthed

RadiMax-anlæggets styrke er at isolere og dokumentere rodvækst og vandoptaget fra de enkelte afgrøder og derefter bruge genomisk selektion til at styrke planternes tolerance for tørke. Udover dybe rødder er afgrødernes tørketolerance også bestemt af vokslaget på blade og stængler, samt antallet af læbeceller, også kaldet stomata, der driver transpirationen. Direktør i Sejet Planteforædling, Birger Eriksen, ser RadiMax-anlægget og andre dyrkningsforsøg som muligheder for at blive klogere på, hvilke genetiske egenskaber der er i spil i planterne.

- Ved at kigge på flere forskellige markører kan vi gennemskue og få bedre redskaber til at forbedre sorterne på mange områder, som eksempelvis tørke, vådforhold og vinterfasthed, siger han.

Ved at studere, hvordan planterne opfører sig under de ekstreme vejrforhold, skaber det et udgangspunkt for virksomheden til at forædle ud fra. Det er ifølge Birger Eriksen vigtigt at holde for øje, at det som planteavler ikke er muligt at planlægge ens sortsvalg eller som virksomhed at forædle planter ud fra, om man tror, det bliver et vådt eller tørt år.

- Det handler i bund og grund om stabilitet og robusthed på tværs af de meget varierende og ekstreme forhold, siger han, og bruger vinterhveden Benchmark i virksomhedens sortiment som eksempel på en afgrøde, der viser gode tegn på robusthed, siger han.

Det rigtige slæt

Ved DLF har i forsøg testet Rajgræs' tørketolerance, og det viser sig, at der er stor forskel på, hvordan græsset reagerer, efter slættet tages. Christian Sig Jensen fortæller, at efter første slæt blev taget, kunne man se, at rødderne begyndte at udvikle sig på en uventet måde. I stedet for at udvide det primære rodnet fra før slættet, opdelte rødderne sig i mindre afstikkere. Observationer af de nye rødder viste at de ikke optog vand fra de dybe lag i samme grad som de primære rødder.

- Når man tager et slæt, sker der nogle voldsomme forandringer i planten. Det betyder, at selvom planten har rodnet til at suge vand, så er det som om, Rajgræsset ikke er i stand til at bruge det, hvis planten mærker, at topjorden er tør. Vi ved ikke, om hovedrødderne går i dvale eller dør, men vi kan se, at der bliver dannet nye rødder, der ikke er særligt kraftige. Om det er de rødder, der driver vandoptagelsen til de næste slæt, vil vi rigtig gerne blive klogere på, siger Christian Sig Jensen.

Måden, DLF vil arbejde videre med dette, er i tørre perioder at tage slæt i forskellige længder i stedet for at tage det ned til basen, så planten beholder sine vandpumpende egenskaber. Ved at afprøve det, ønsker Christian Sig Jensen at finde ud af, om der er en glidende overgang i forhold til den længde slættet bliver taget i, eller om skillelinjen for en stadig aktiv vandforsyning ligger et bestemt sted.

Lovende Lucerne

Ved Københanvns Universitet er Kristian Thorup-Kristensen udover RadiMax-projektet også involveret i et projekt, der hedder DeepFrontier, hvor Lucernes evne til at suge vand dybt nede i jorden er blevet undersøgt.

- Helt ned i fire meters dybde har Lucerne en fantastisk evne til at suge vand op, mens andre afgrøder døde i tørken, siger han.

Også Christian Sig Jensen fremhæver Lucerne som en afgrøde, der vil være en god ingrediens i grovfoderblandninger, hvis vi igen får tørre sæsoner som i 2018. Udover at være en sort, der klarer sig godt i et tørt klima, har den ifølge ham også andre kvaliteter.

- Lucernen er både meget robust og så fungerer dens dybe rodnet også som et fantastisk virkemiddel i forhold til at forbedre jordstrukturen. Den bevægelse rødderne laver i jorden giver en ny porøsitet og efterlader jorden væsentlig mere frugtbar, siger Christian Sig Jensen.

Længere frem i tiden ser Kristian Thorup-Kristensen muligheder i at eksperimentere med flerårige afgrøder. Ved at dyrke afgrøder, hvor frø kan høstes på planter, der gror over flere sæsoner, er det ifølge ham muligt for planterne at skabe dybere og mere omfattende rodsystemer, der kan klare sig bedre i meget tørre perioder.