Mange i landbruget taler om droner, men hvad kan de egentlig bruges til?

Teknologisk Institut har i samarbejde med Seges sat sig for at finde svar på det spørgsmål og har med en lang række markforsøg med forskellige afgrøder, undersøgt mulighederne med droner i marken.

- Droneoverflyvninger kan med avanceret kamerateknologi og dataanalyse se, hvordan planterne responderer på forskellige markbehandlinger, også det som det menneskelige øje ikke kan se, fortalte faglig leder hos Teknologisk Institut, Thomas Nitschke, på Agromek 2018.

Præcisionslandbrug kræver viden, og en af kilderne til denne præcision kan være data fra satellitter og fra droner.

Billeder fra Cropsat kan optage marken i stykker på 10 x 10 meter, men satelitbillederne kan ikke vise for eksempel tidsler, tørkepletter og ukrudt.

- Her kan dronen være til nytte. Den viser billeder ned til halvanden til fire centimeter, så landmanden får et meget mere detaljeret billed af sin mark, fortalte faglig leder hos Teknologisk Institut, Thomas Nitschke.

En rapport Københavns Universitet, publiceret i marts i år, viste at droner og satellitter kan hæve landbrugets bundlinje med mellem 255 mio. kr. og 1,2 mia. kr. årligt.

Hvad er dit behov?

Den faglige leder besøgte Agromek 2018 og fortalte i sit oplæg på Speakers Corner om brugen af droner i landbruget.

- Man skal se på sit behov, der er ingen grund til at investere i en drone, hvis man får sine informationer fra satellitter og er godt tilfreds med disse informationer, fortalte Thomas Nitschke.

Dronen er brugbar, hvis man for eksempel vil undersøge dækningsgraden af jord og planter, undersøge hvordan afgrøderne står, optælle antallet af for eksempel kartofler eller græskar i marken.

Dernæst skal landmanden gør sig overvejelser om, hvilken type software han eller hun vil investere i. Dronen optager cirka et billede i sekundet, og det er disse data, man har brug for at få analyseret til brugbar viden til gødning og sprøjtning.

Der findes mange forskellig programmer på markedet, men Teknologisk Institut nævner programmerne Solivi.nu og Pix4d, som anvendelige programmer.

Størrelser og priser

Teknologisk Institut har undersøgt to dronetyper. Den ene type er fastvinget, men den anden har multiroter.

Den fastvingede bruger ikke ret meget strøm og kan flyve i timevis, men er meget vindfølsom. Den er også klart den dyreste. Prisen ligger på omkring 70.000-100.000 kr.

- Jeg vurderer, at den ikke er relevant for ret mange landmænd. Men til gengæld er dronen med multiroter langt billigere og brugervenlig. Den er lidt mere vindfølsom og ved vedvarende hård vind, er man nødt til at lande, fortalte Thomas Nitschke.

Dronen med multiroter findes i forskellige størrelser og er gode og robuste. Prisen ligger på 10.000-15.000 kr.

Kræver ikke kursus

Instituttet har oplistet de muligheder, som de ser ved brugen af drone.

Landmanden kan bruge dronen ved angreb af svampesygdomme, holde øje med 2. kimbladet ukrudt, holde øje med angreb af skadedyr og ukrudt.

Som landmand er man ikke forpligtet til at tage dronekursus, hvis man kun flyver over egne marker. Man må blot ikke flyve i mere end 100 meters høje og dronen skal registeres.

Teknologisk Institut har i løbet af de sidste år fløjet 300 gange i landsforsøgene i samarbejde med Seges og lokale landboforeninger.