Landbrugserhvervet befinder sig i en historisk brydningstid. Omkring en tredjedel af landbrugsbedrifterne er finansielt udfordrede med høj gæld og lav indtjening, blandt andet som følge af et tab i egenkapital efter faldet i jordpriserne i 2009, konstant svingende råvarepriser og senest den historisk tørre sommer. Samtidig ses et stigende behov for generationsskifter, og det er svært at se, hvordan de største bedrifter kan ejerskiftes til nyt selveje. Spørgsmålene er, hvordan dansk landbrug skal se ud i fremtiden, hvem der skal eje og drive fremtidens landbrug i Danmark, og hvilken betydning disse ændringer i ejerforholdene får for danske landmænd? Der er ikke et simpelt svar på disse spørgsmål, men det er vigtigt at understrege, at vi, politisk set, kommer til at vælge, hvilket landbrugserhverv der fremadrettet skal prioriteres.
Den store fortælling om dansk landbrug bestående af selvejerbønder har sin rod i stavnsbåndets ophør i 1788 og de efterfølgende mange selvejerkøb af jorden. Det er en fortælling, der er stærkt underbygget af den enorme betydning, landbruget har haft for dansk økonomi og landdistrikterne. Selvejerskabet udgør en grundpille i fortællingen, og det er netop selvejerskabet, der i øjeblikket bliver udfordret, blandt andet den 1. januar 2015 med en ændring af landbrugsloven, der åbnede op for salg af landbrug og landbrugsjord til eksterne investorer, herunder fonde og privatpersoner fra ind- og udland.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
