Automatisk oplæsning:

Kronik: Frivillig og fuldt erstattet jordudtagning er vores bedste klimakort

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Der er ingen tvivl om, at jordudtagning er det mest attraktive klimavirkemiddel for landbruget. Afgørende for succesen er, at jordfordelingsordninger er fleksible og giver økonomisk mening.

Når Landbrug & Fødevarer aktivt anbefaler udtagning af jord som klimaværktøj, så er det fordi, at når alt gøres op, så er det uden tvivl den mest givtige vej at gå for landbruget i indsatsen med at realisere fødevareerhvervets vision og arbejde med at blive klimaneutrale senest i 2050.

Vel at mærke, hvis det sker på frivillig basis og mod fuld erstatning. Det har været vores ufravigelige mantra fra første færd og er en integreret del af det udspil, vi for to år siden lancerede sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

Det er lige så afgørende at få ordentlige rammer for jordfordeling. Mange landmænd vil have brug for andet jord i stedet for det der udtages, for ikke at mangle foder og arealer til husdyrgødningen. Dels er jordfordeling vejen til at få maksimalt ud af projekterne, for eksempel i forhold til at skabe sammenhængende natur, bedre arrondering, klimatilpasning med videre.

Vi kan ikke komme videre med udtagning af jord, hvis der konstant skal kæmpes med rigide regler i jordfordelingen, og det ikke giver mening for den enkelte landmand at være med.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alle sagkyndige er enige om, at jordudtagning er det bedste af de redskaber, som vi kan tage i brug med umiddelbar effekt.

Der forskes og udvikles på livet løs for at finde fremtidens klima-gamechangere - de er på vej, og de skal nok komme.

Vi er selv med til at udvikle dem. Blandt andet i form af fuld landsdækkende udbygning af biogas. Gasnettet vil i 2030 kunne være 100 procent grøn biogas, og dermed den største energikilde. Et andet eksempel er SkyClean, som har potentiale til at reducere landbrugets klimaaftryk med 50 procent og gøre flybrændstoffet klimaneutralt.

Men vi kommer som erhverv ikke udenom at skulle agere med de redskaber, der er tilgængelige nu og her. Det er den politiske virkelighed.

Og her er frivillig udtagning af kulstofrige lavbundsjord, understøttet af en effektiv jordfordeling altså uden tvivl det bedste virkemiddel at tage i brug.

Vi har sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslået udtagning af 100.000 ha af de anslåede 171.000 ha kulstofrig landbrugsjord. Når vi gør det, så handler det om at skabe momentum og sikre bredere opbakning til en løsning, som vi ser som den bedste for erhvervet.

Alternativerne er bestemt ikke attraktive. Bare læs aviserne i disse uger og se, hvad regeringens støttepartier spiller ud med af modeller. Det vil være naivt at tro, at de ikke vil kunne komme i spil. Nogle politikere vil uden tøven reducere vores husdyrhold til det halve eller mere og stramme afgiftsskruen, til vi kvæles. Og når de økonomiske vismænd spiller ud med en CO2-afgift på mellem 1.000 og 1.200 kroner pr ton, så ved vi, hvad vi er oppe mod.

Vi foreslår en vej sammen med DN, hvor man arbejder med og ikke mod lodsejerne.

Aftalen har været et fundament for os før, under og efter sidste folketingsvalg, der var et klimavalg. Her mødte vi stor anerkendelse for vores samarbejde med DN.

Og lad mig bare gentage, at det skal altså ske med fuld frivillighed og mod fuld erstatning. Finansieringen er en national opgave. Landmænd, der går ind i jordudtagning skal ikke lide tab, og jordfordeling skal prioriteres, så harmonikrav kan opfyldes. Det er en del af aftalen med DN.

De præmisser er der politisk opbakning til hen over midten i folketinget.

Når man taler om vores samarbejde med DN, så er det også vigtigt at huske på, at det ikke kun handler om udtagning af jord.

En lige så central forudsætning i det fælles udspil er en revision af den ammoniakregulering, som er en gigantisk og helt unødvendig sten i skoen for landbruget og som ikke giver de bedste rammer for udvikling af naturen.

At få moderniseret ammoniakreguleringen, så den ikke står i vejen for udvikling og fornyelse og låser landmænds produktioner og med store konsekvenser, vil være et stort skridt fremad. Samtidig vil man igen med ro i sjælen kunne etablere ny natur uden at frygte for fremtiden for sin egen og naboens bedrift.

Vores udspil med DN handler altså langt fra kun om klima. Der er også som led i en målsætning om at få fornuft og rimelighed ind i et af de mest belastende regelsæt i miljøreguleringen.