De 10 millioner skal gå til grundforskning, der i fremtiden kan bidrage til at højne udbyttet af kornafgrøder og gøre dem mere næringsrige.

Det var en helt almindelig ensom dag på hjemmekontoret under coronakrisen, da Hussam Nour-Eldin modtog en mail, der fik ham til at sitre af glæde resten af dagen, skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.

Han og hans forskerhold fik nemlig besked om, at de havde fået 10 millioner kroner til at fortsætte deres forskning i at forstå, hvordan afgrøder kan gøres mere effektive, det vil sige, hvordan de kan sætte flere frø og blive mere næringsrige.

- Jeg blev sindssygt glad og stolt og ringede straks til resten af holdet, siger Hussam Nour-Eldin, der er Lektor på Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Københavns Universitet og leder af forskergruppen.

Den fine bevilling blev givet af Human Frontier Science Program (HFSP), som støtter internationale banebrydende forskningsprojekter, der undersøger komplekse mekanismer i levende organismer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er en meget eksklusiv bevilling, der er svær at få. Derfor er det en kæmpe blåstempling af os som forskerenhed, lyder det fra Hussam Nour-Eldin på vegne af kollegerne fra henholdsvis Israel, England og USA.

Effekt på udbytte og vækst

De fire forskere har siden 2015 arbejdet med at undersøge, hvordan plantehormoner regulerer planters vækst og udbytte.

- I 1950'erne opstod der en række mutationer i hvede, ris og majs, der bevirkede, at afgrøderne blev kortere, og dermed bedre kunne stå imod vind og vejr. Samtidig gjorde mutationerne, at planterne brugte næringen på at producere flere og større korn i stedet for lange aks, siger Hussam Nour-Eldin og tilføjer:

- Først i 1990'erne fandt man ud af, at disse afgrøder var muteret i gener, der enten producerer eller reagerer på et vigtigt plantehormon kaldet gibberellinsyre. Det gjorde, at afgrøderne ændrede sig drastisk til de korte moderne afgrøder, vi dyrker i dag over hele verden, forklarer Hussam Nour-Eldin.

Selvom man længe har vidst, at der findes gener, som transporterer hormonet gibberelinsyre rundt i planter, havde det, indtil Hussam Nour-Eldins forskerhold gjorde en banebrydende opdagelse, været et mysterium, hvilken rolle generne spiller for planternes vækst.

Men tilbage i 2015 kortlagde forskerholdet det første gen, der påvirker, hvordan hormonet gibberellinsyre bevæger sig rundt i planter, og det er det gennembrud, de vil fortsætte med i den nye bevilling, der strækker sig over de næste tre år.

- Ligesom man i 1950'erne fik mere effektive afgrøder, håber vi på at kunne tune planterne, så de bliver endnu mere udbyttes- og næringsrige i fremtiden, afslutter Hussam Nour-Eldin.