I 14 år har Miljøministeriet kun lavet én mindre ændring af listen over de pesticider, som vandmærkerne skal kontrollere for. Og det er utilfredsstillende, mener Rigsrevisionen.

Listen skulle nemlig opdateres hvert år. Det skriver Fagbladet Ingeniøren, der citerer Rigsrevisionen for at have skrevet følgende i sin rapport:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vandværkerne har været forpligtet til at teste for pesticider, der stort set aldrig findes i grundvandsovervågningen. Derimod har det ikke været obligatorisk at teste for pesticider, som hyppigt findes i grundvandsovervågningen, og som Miljøministeriet har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet.

Rigsrevisionens betragtninger har fået Vandværkernes forening Danva til at undersøge, om det er muligt at lægge sag an mod staten, eftersom vandværkerne har lidt tab, fordi Miljøministeriet ikke har opdateret listen regulært.