Verden står i dag over for store klimamæssige udfordringer. Et stigende befolkningstal sætter pres på Jordens ressourcer, og der kræves flere tiltag for at reducere klima- og miljøpåvirkningen og samtidig sørge for mad på bordet i fremtiden. Landbrug & Fødevarer har sat et mål om, at det danske fødevareerhverv i 2050 skal være klimaneutralt, og i den anledning inviterede Frej til debataften, så de fremmødte kunne blive klogere på, hvilke tiltag der kræves for at nå i mål.
Debataftenens tre oplægsholdere var Hans Roust Thysen, afdelingschef ved Seges, seniorforsker Troels Kristensen, Institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet og økologisk landmand Jens Krogh, der har gjort flere tiltag indenfor bæredygtig energi og landbrug.
Aftenen startede med et spørgsmål til deltagerne: "Hvor mange af jer tror, at vi opnår et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050?" Forinden var der uddelt grønne og røde kort, som deltagerne kunne markere med. Fordelingen var cirka 50/50.
Fokus på at opsamle CO2
Derefter gik Hans Thysen fra Seges på scenen. Han lagde ud med at vise "The Impossible Burger". Der er en plantebaseret burger fra USA, og efterspørgslen på den har bredt sig til Asien. Hans Thysen tvivler dog på, at der er et marked for den i Europa, og kalder dens ernæringsmæssige sammensætning for "noget pullerværk", blandt andet fordi den indeholder mange tilsatte vitaminer. Han håber, at man i fremtiden fravælger kødet af andre årsager end dets klimabelastning.
I sit oplæg kom Hans Thysen med nogle udspil til teknologiske løsninger, som kan være behjælpelige med at mindske klimaudfordringerne.
- Det, vi skal gøre i landbruget, er, at vi skal have fokus på at opsamle CO2, sagde han.
Blandt andet har Siemens Gamesa Renewable Energy og Energifonden Skive indgået en samarbejdsaftale om at undersøge mulighederne for at producere grøn ammoniak til lagring af energien fra overskudsstrøm fra vindmøller. Målet er etablering af et pilotanlæg i GreenLab Skive. Et andet projekt er det såkaldte SkyClean projekt. Ved at lade halm og gyllefibre gennemgå en iltfri forbrænding, pyrolyse, får man biokul, der kan spredes på markerne. På denne måde vil der kunne lagres store mængder CO2 fra atmosfæren i jorden. Pyrolysen vil yderligere danne gas og olie, der kan anvendes som f.eks. flybrændstof. Det skønnes, at landbrugets klimaaftryk herved kan halveres. Samtidig er det muligt at ombygge traktorers motorer så de kan køre på NH3. Afslutningsvis kom Hans Thysen med en opfordring.
- De, der har evnerne, er også dem, der skal tage ansvaret. Det er det kilo CO2, vi reducerer i dag, der har den store værdi, og ikke det kilo vi fjerner om 50 år, sagde han og kom med yderligere en pointe.
- Det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at vi er et lille land i den store verden, men at vi har nogle af de bedste landmænd, og vi skal bruge vores kræfter på at lære fra os, for det er ikke os, der er de store klimasyndere.
Gylden balance
Seniorforsker Troels Kristensen tog herefter over og gav en kort gennemgang af landbrugets udvikling siden 1950'erne, hvor markerne blev pløjet med hest, og malkningen forgik ved håndkraft. I 1980'erne havde industrialiseringen for alvor taget fat, og nye maskiner og kunstgødning gav landmanden flere muligheder. Produktion og udbytte var i fokus, ikke klimaet. Dette synspunkt har i de efterfølgende år ændret sig, og i dag handler det om at finde den gyldne balance mellem produktionsudbytte og klimabelastning.
Troels Kristensen havde også bud på hvilke indsatsområder, han ser som mest relevante for erhvervet. Blandt andet kom han ind på udtagning af jorde, ændring af produktsammensætningen, bioraffinering samt elektrificering af traktorer. Ses der på den animalske produktion, lyder buddene på racevalg og genetik, opsamling af drivhusgasser og gødningstjek. Yderligere skal planteproduktionen optimeres, hvilket kan gøres blandt andet ved nitrifikationshæmmere og udvikling af flerårige afgrøder.
En stærk motivationsfaktor
Dernæst gik Jens Krogh på scenen og fortalte om hans vej mod et klimaneutral landbrug. Han har siden 1995 været økolog, driver 500 hektar jord og har 150 malkekøer. På sit landbrug har han en vindmølle, der giver 1,6 millioner kWh om året. Han er også med på det grønne initiativ med biomasse og har et biogasanlæg, der producerer 1,1 millioner kubikmeter methan om året. I overgangen fra konventionelt til økologisk landbrug har Jens Krogh haft glæde af de klimaværktøjer, som Seges og konsulentforeningerne har til rådighed. Det har givet overblik og er en stærk motivationsfaktor i hverdagen. Hans bæredygtighedstiltag var i 2012 at fodre køerne uden grønpiller, at mælkeydelsen skulle stige med 250 kg EKM pr. årsko, at dæktrykket skulle tilpasses i marken, at indsætte nye cirkulationspumper og at reducerede kælvningsalderen.
I fremtiden tror Jens Krogh, at antallet af kvægbedrifter vil falde, da mælkeforbruget er aftagende. Han håber derfor, at landmændene er omstillingsparate og vil bruge de marker, der før blev anvendt til foderafgrøder, til produktion af afgrøder til konsum. Han afsluttede sit oplæg med ordene:
- Når vi går hjem i aften, skal vi tænke på at gøre noget andet i morgen, end vi gjorde i dag.
Hvad tænker I om fremtiden?
Efter de tre oplæg blev deltagerne budt på aftensmad, og til den efterfølgende debat udfordrede de spørgelystne deltagere oplægsholderne på flere fronter. Blandt andet lød et spørgsmål om, hvordan landmændene ligger i forhold til klimaet, og om økologerne er de største syndere. Til dette svarede Jens Krogh:
- Det er vigtigt, at vi tænker det som helheder. Der er udfordringerne ved både økologisk og konventionelt landbrug, og vi skal også huske, at der ses forbedringer fra begge sider.
Et andet spørgsmål var fra en ung landmand, der spurgte: "Hvad tænker I om fremtiden for os unge landmænd?"
Hans Thysen fortalte, at allerede dengang han var ung, sagde folk, at det var dumt at investere i landbruget.
- Du skal have et mindset om at tingene ændre sig, og det handler om at læse trends rundt omkring i verden, sagde han.
Til den unge landmand havde Hans Thysen en afsluttende bemærkning.
- Hvis du vil være lykkelig i én dag, skal du blive alkoholiker. Vil du være lykkelig i tre dage, skal du blive gift. Men hvis du vil være lykkelig resten af livet, skal du være landmand.
Med denne opmuntrende bemærkning sluttede en aften, hvor vi alle blev lidt klogere på, hvilke udfordringer, landbruget står overfor, men heldigvis også på, hvilke løsninger vi kan gribe til for at løse dem og nå i mål med visionen om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.
