- Som tidligere kredsdyrlæge-assistent har Astrid Ruegaard Hansen i en årrække beskæftiget sig med dyreværnssager og dyrevelfærd primært i svinebesætninger. Hun konstaterede et udbredt manglende kendskab til grises naturlige adfærd og behov - ikke kun hos de mennesker, som beskæftigede sig med grisene, men også hos politi, anklagere, journalister, staldbygningsfirmaer, politikere, skoler, forbrugere og så videre.

Sådan skriver Dyrenes Beskyttelse som forklaring på, at dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen er kandidat til titlen som Årets Dyreven 2010.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Astrid Ruegaard Hansen har blandt andet lavet hjemmesiden www.grisensverden.dk, der er tænkt som et faktuelt og sagligt værktøj for alle, der vil vide mere om grise.