Jens-Aage Jensen, formand for Dansk Maskinhandlerforening, overrakte onsdag eftermiddag på Agromek seks legatportioner på hver 5.000 kroner til seks nyuddannede lærlinge fra medlemsforretningerne.

Jen-Aage jensen sagde til de fremmødte legatmodtegere, deres arbejdsgivere og familie, at de under hele deres uddannelse har udvist stor flid og engagement omkring deres arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I har udført alle opgaver med megen omhu og akkuratesse. Derudover har I altid sat en stor ære i at udføre jeres arbejde perfekt, og I arbejder meget selvstændigt.

- På det menneskelige plan er I altid positive, I har et godt humør og er velafbalancerede. Og I har altid haft plads til at tænke positivt om andre, sagde Jens-Aage Jensen.

Han tilføjede, at de også har udstrålet energi, glæde og optimisme ved deres arbejde.

Og så fremhævede han, at de nyuddannede landbrugsmaskinmekanikere sjældent bliver forvirrede eller stressede, selv når tingene skal gå meget stærkt.

- Og I har altid tid og energi til at tage et ekstra nap med, når vi er i en travl periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor skal der i dag fra os alle lyde en stor tak. Det er et ord, der er let at sige, men I skal vide, at dette ord i denne anledning betyder så meget, sagde Jens-Aage Jensen.

Som et synligt bevis på alle de flotte ord overrakte han derefteret legat som et bevis på at de nye landbrugsmaskinmekanikere er blandt eliten.