Der skal fejres 50-års jubilæum på årets Roskilde Dyrskue, og samtidig kan det fejres at maskinudstillingen i 2019 bliver den største i 27 år, skriver Roskilde Dyrskue i en pressemeddelelse.

- Der har igen i år været stor interesse for maskinudstillingen, og det er vi selvfølgelig både meget glade for og stolte af. Årets udstilling bliver 55.561 m2 og det er den største siden 1992. Vi glæder os rigtig meget til at fejre jubilæet med alle vores dedikerede maskinudstillere og gæster - og vi kan godt love, at det bliver en fest, siger udstillingskoordinator Niels Mathiasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er oprettet en venteliste til interesserede maskinudstillere, som ikke nåede at få plads og opfordrer til at kontakte Niels Mathiasen, hvis man ønsker at komme på listen.

Der er fortsat åben for tilmelding til erhvervsudstilling og fødevareudstillingen Spisekammeret, oplyser Roskilde Dyrskue i pressemeddelelsen.