Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

På jagt efter antibiotika

Af MAN - 12. feb. 2019 KL. 17:00

Forsker på Århus Universitet går på jagt efter antibiotika i Danmarks nationalparker i Mols bjerge og i Rebild bakker.

Om 20-30 år vil bakterieresistens være så stort et problem, at det vil kræve flere menneskeliv end kræft, selv i den vestlige verden, påstår verdenssundhedsorganisationen WHO. En forsker fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har fået en idé, der kan hjælpe med netop dette problem.

Hvert år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Infektioner, som man før kunne kurere, men som nu har mistet deres effekt, fordi de sygdomsfremkaldende bakterier gennem mutationer har udviklet resistens mod de stoffer, der førhen var dødelige for dem, skriver Institut for Ingeniørvidenskab.

Adjunkt Thomas Tørring fra Aarhus Universitet, har derfor startet et nyt forskningsprojekt, hvor han vil forene kunstig intelligens og billedgenkendelse med jordprøver fra nationalparker over hele jorden til at finde ny medicin i naturens eget medicinskab:

- Hvis man går udenfor og tager en skefuld jord i baghaven, vil der være millioner af bakterier i blot den ene skefuld. Og faktisk vil der være bakterier i den, som vil være i stand til at producere adskillige af de antibiotika, som vi kender det i dag. Det var nærmest sådan, man i gamle dage fandt antibiotika, siger han til Institut for Ingeniørvidenskab, AU.

Natura 2000

Det håber Thomas Tørring dog at kunne ændre på med sit projekt, hvor han vil koble moderne computerteknologi og bioteknologi i jagten på antibiotika.

- Bakterier er vant til at leve i naturlige miljøer med millioner af andre bakterier og mikroorganismer, som vi måske ikke kender til. I miljøer med helt andre sammensætninger af næringsstoffer end vi kan reproducere, og når så vi tager dem ind i laboratoriet og gror dem op på noget kontrolleret, vil der være mange bakterier, der ikke gror. De bakteriekolonier har vi af gode grunde derfor aldrig rigtig kigget nærmere på, men det vil vi nu, siger han.

Studerende fra hans forskningsgruppe har været rundt i syv Natura 2000 nationalparker i Danmark for at tage jordprøver. Gruppen er nu i gang med at isolere bakterieflora fra de forskellige steder, og man forventer, at den forskelligartede natur hver især vil kunne bidrage med unikke bakteriearter.

Skal bredes til hele verden

- I de gamle dage i 60'erne og 70'erne var praksissen hos de store virksomheder i medicinalindustrien, at hvis man som ansat var ude og rejse, så tog man lige en pose jord med hjem, som kunne bruges til at finde ny antibiotika, siger Thomas Tørring.

Idéen er at tage billeder af bakteriekolonier indsamlet fra Danmark og med tiden fra hele verden og samle det hele i én stor database. Via kunstig intelligens skal en computer med udgangspunkt i billedgenkendelse kunne udpege sjældne og derfor interessante kolonier:

- Hvis jeg har en petriskål og sætter mig og kigger på den, kan jeg godt kende forskel på de enkelte kolonier. Men hvis jeg har 20.000 petriskåle, kan jeg så sammenholde et par kolonier, jeg fandt i den første petriskål med nummer 15.000 i rækken? Det er ikke menneskeligt muligt, men her kan computeren hjælpe med at trække nogle af de sammenhænge ud, der helt sikkert er der, når man kigger på et stort dataset. Vi vil så at sige bruge den kunstige intelligens til at pinpointe de kolonier, der kunne være interessante. Det kunne eventuelt være kolonier, der kun meget sjældent dukker op i petriskåle, siger forskeren til Institut for Ingeniørvidenskab.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame