Færre grise skal klemmes ihjel lige efter fødslen. Derfor bliver der nu sat et ny forskningsprojekt i gang, der skal forhindre at små grise bliver klemt ihjel af deres mor, mens de dier.

- Smågrisedødeligheden er et problem, vi skal gøre noget ved, og heldigvis er vi godt i gang. Projektet her kan være en god hjælp til at nå vores ambitiøse mål om at få dødeligheden ned, så det svarer til, at vi redder 6.000 smågrise om dagen i 2020, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som det er nu, dør flere smågrise, der dier hos løsgående søer end søer, der er fikseret. I gennemsnit dør op til en pattegris mere per kuld hos de løsgående søer end hos de søer, der er fikserede af en såkaldt farebøjle. Det skyldes, at der er større risiko for at pattegrisene bliver klemt ihjel af deres mor, hvis hun er løsgående i den periode pattegrisene dier hos hende.

Dette dilemma skal et nyt forskningsprojekt fra Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd være med til at finde en løsning på inden udgangen af 2015.

- Det må og skal være muligt at finde en måde, hvor vi kan sikre en højere dyrevelfærd for soen, uden at det betyder flere døde pattegrise. Derfor glæder jeg mig meget til at se, hvilke løsninger det her projekt kan finde frem til, siger Dan Jørgensen.

Det er ikke kun i svinestien, at velfærden skal forbedres. I tre andre projekter vil Videncenter for Dyrevelfærd undersøge henholdsvis, hvordan vi danskere egentlig passer på vores katte, hvordan kalve har det i økologiske besætninger sammenlignet med konventionelle, og hvad det betyder for køer, der lider af yverbetændelse at komme i sygeboks. I alt er der bevilget penge til dyrevelfærd for godt 2,6 mio. kr.