Det lokale landbrug har i flere år kæmpet for dette forslag, og fra SAGROs side har Sven Agergaard fra Herning-Ikast Landboforening haft forslaget med på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning i både 2014 og 2016.
Også for Familielandbruget har sagen været en mærkesag, og formand Lone Andersen har argumenteret for, at netop en lempeligere beskatning af sælgerpantebreve er et middel til at give unge, nyetablerede landmænd en bedre start.
- Vi glæder os over, at vores og landbrugets generelle ønske om at få nye og lempelige regler for beskatning af sælgerpantebreve er blevet en del af aftalen om Finansloven for 2019, siger Palle Høj, direktør i SAGRO.
Lempelsen ligger i, at sælger fremover vil kunne lade et beløb stå som sælgerpantebrev, hvor vedkommende kan vente med at betale skatten til, han får afdragene på sælgerpantebrevet.
- I SAGRO har vi kendskab til landmænd, der er villige til at lade en del af provenuet ved et salg stå tilbage i ejendommen som et sælgerpantebrev. Problemet er bare, at de nuværende skatteregler betyder, at sælger allerede her og nu beskattes af fortjenesten på salget af landbrugsejendommen, og dermed også af pantebrevets værdi, uden at være sikker på, at sælgerpantebrevet nogensinde bliver afdraget, forklarer Palle Høj.
Den usikkerhed forsvinder med den nye aftale i Finansloven. Nu udskydes skattebetalingen, indtil afdragene på sælgerpantebrevet falder, fremgår det af det fremlagte forslag.
Sådan lyder aftalen
Behovet for generationsskifte i landbruget er voldsomt. Det ses blandt andet af, at hver tredje landmand i dag er over 65 år.
For at skabe bedre muligheder for generationsskifte for unge landmænd er regeringen og
Dansk Folkeparti enige om at skabe mulighederne for at indføre en såkaldt sælgerpantebrevsmodel ved salg af blandt andet landbrug, hvor op til ti procent af købssummen kan genanbringes i den solgte erhvervsejendom. Det vil blandt andet skulle fastlægges, hvilke ejendomme der kan omfattes af modellen. Parterne drøfter den konkrete model efter et oplæg fra regeringen.
Der afsættes 70 millioner kroner i 2020, 60 millioner kroner i 2021 og 55 millioner kroner i 2022 til udmøntning af modellen.
Den varige udgift er 35 millioner kroner.
