- I 2016 fejrer NutriFair fem års jubilæum, og vi er utroligt taknemmelige for, og også lidt stolte af, hvad vi i tæt samarbejde med branchen har fået bygget op på den relativt korte periode. Både med hensyn til indhold, form og målgrupper har NutriFair virkelig fundet sit ståsted som et værdifuldt handels- og mødested, der hvert år tiltrækker tusindvis af landbrugets beslutningstagere. Det er i meget høj grad branchens egen fortjeneste, at niveauet er så højt, fortæller Peter Sunesen, projektleder i MESSE C.

Han tilføjer, at arrangørerne vil markere jubilæet ved at give det faglige gashåndtag et ekstra vrid i forhold til tidligere år. Både besøgende og udstillere kan også forvente et par overraskelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God opbakning

Netop udstillerne bakker lige som de foregående fire år flot op om 2016-udgaven, konstaterer Peter Sunesen. Allerede nu er Hal A, som med sine 16.000 kvadratmeter er blandt Danmarks største messehaller, ved at være fyldt godt op med leverandører til den animalske landbrugsproduktion.

- Vi har lige sendt kontrakter ud til de første 115 udstillere. Flere følger i de kommende dage. Og selv om vi er meget tidligere ude end sidste år, er udstillerne hurtige til at skrive under og bekræfte tilmeldingerne. Faktisk fik vi den første underskrevne kontrakt retur kun 46 minutter efter, at vi havde sendt den. Det er vist lidt af en rekord, siger Peter Sunesen.

Ikke i tvivl

Gerth Petersen, indehaver af firmaet Dairy System Danmark ApS har deltaget på samtlige NutriFair-messer, og Gerth Petersen var da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at han og firmaet skulle fejre fem års jubilæum sammen med messen.

- NutriFair passer rigtig godt til os. Her kommer landbrugets beslutningstagere, og vi får lige nøjagtig den slags værdifulde kontakter og dialoger, vi vel alle er så afhængige af for at lave forretning. Vi har haft fire rigtig gode NutriFair-messer, og vi forventer helt sikkert, at NutriFair 2016 bliver nummer fem i den stime, fortæller Gerth Petersen, der trods stor travlhed og fyldte ordrebøger glæder sig til at udstille i Fredericia.

Møder og messe

Landsforeningen af Danske Svineproducenter (LaDS) afholder for femte gang deres årlige generalforsamling i direkte tilknytning til NutriFair.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Både vi og vores medlemmer er rigtig glade for denne model, hvor man på samme dag kan deltage i generalforsamlingen og besøge NutriFair, som har et fagligt højt niveau og stor relevans for vores branche, siger Hans Aarestrup, direktør i LaDS.

Også Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) har gjort det til en tradition at kombinere møde og messe i Fredericia:

- Vi har stor succes med at knytte medlemsmøde sammen med NutriFair. Messen har et højt kvægbrugsfagligt niveau, og medlemsmøderne er vi meget ambitiøse omkring ? med førende oplægsholdere og givende debat. Tilsammen er synergieffekten meget synlig, og det påskønner rigtig mange af vores knap 1.700 medlemmer, fortæller Christen Sievertsen, sekretariatschef i LDM.

NutriFair 2016 finder sted 20.-21. januar 2016 i Messe C Fredericia.