Mange har gennem årene peget på, at dele af Grundloven nærmest fungerer som "elastik i metermål", hvor politikerne tolker den på en måde, der ville have fået "Grundlovens vise fædre" til at rotere i deres grave.

Flere har peget på blandt andet ekspropriationslovgivningen og Skats indtrængen på private grund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Venstres Jacob Jensen er det seneste eksempel på, at myndighederne med politikernes velsignelse krænker Grundloven, manglen på respekt for tredeling af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

NaturErhvervsstyrelsens har nemlig mulighed for ikke bare at idømme "bøder" uden rettergang, men også selv at få del i rovet i form af 25 procent af indtægterne fra boden, siger han.

- Det er et kæmpe problem for retssikkerheden, at der er en direkte økonomisk sammenhæng mellem NaturErhvervstyrelsens indtægter og omfanget af bøder, som samme NaturErhvervstyrelse kan udstede til landmænd for overtrædelse af eksempelvis krydsoverensstemmelsesreglerne - krav om eksempelvis miljø, sundhed, dyrevelfærd "og god landbrugsmæssig stand", som landmændene skal overholde for at få udbetalt EU-støtte. Styrelsen modtager nemlig 25 procent af det provenu, som landmanden får nedsat sin støtte med. De resterende 75 procent går ud af landet og retur til EU-kassen, forklarer Jacob Jensen til Maskinbladet.

HØR INTERVIEW MED JACOB JENSEN.

Læskur eller ej

Jacob Jensen siger til Maskinbladet, at der er for mange eksempler på, at landmænd ikke har samme retssikkerhed, som andre borgere i Danmark nyder godt af:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et eksempel på at lovgivningen ikke hænger sammen, er kravet om, at en landmand skal stille et læskur op for, at køer på græs kan gå i læ for regn og vind. Men landmanden risikerer, hvis han opstiller læskuret, at miljømyndighederne straffer ham for at overtræde miljøbeskyttelsesloven, der siger, at han ikke må opstille læskuret på det givne areal. Landmanden kan altså "selv bestemme", om han vælger at overtræde den ene eller den anden lov med risiko for at blive trukket i støtte eller måske få en bøde. Tingene hænger ikke sammen, og dermed er landmandens retssikkerhed trådt under fode.

Små sko

Det er ifølge Jacob Jensen cirka syv millioner kroner, NarturErhvervstyrelsen tjener på "bøder" fra landmændene:

- Det er ifølge fødevareminister Dan Jørgensen "kun" én procent af NaturErhvervsstyrelsens samlede budget, men der er en direkte sammenhæng mellem dem, der udøver magten, og den dømmende magt. Det er problematisk i et retssamfund, siger Jacob Jensen.

Som eksempel på i hvor små sko, NaturErhvervsstyrelsen bevæger sig, blev en landmand trukket 32 kroner i EU-støtte, fordi NaturErhvervstyrelsen havde opmålt en unøjagtighed i det indberettede areal på ned til 0,02 hektar - 200 kvadratmeter.

Et andet eksempel er et kontrolbesøg fra en kommune fem dage efter, at en landmand var blevet anmeldt for at have kørt gylle ud på en frossen jord. Men vejret og dermed muligheden for bevisførelse, kunne i sagens natur have skiftet i mellemtiden.