Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil nu mødes og tale om den lukningstruede jernbaneoverskæring nord for Ribe, som flere landmænd og lokale borgere har barrikaderet i mere end en uge. Det sker efter pres fra Esbjergs borgmester.

- Jeg har fået besked om, at ministeren har sagt ja til et møde i transportudvalget. Rasmus Prehn(S) har bedt om et møde med ministeren, og det har han sagt ja til, siger Jesper Frost Rasmussen (V), der er glad for, at det store arbejde i kulisserne nu har båret frugt, til JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske indstilles

- Troels Ravn og jeg har arbejdet intenst på dette siden torsdag, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at få samlet parterne i transportudvalget, så man kan genoverveje hele situationen, siger Jesper Frost Rasmussen til JydskeVestkysten og forklarer, at mødet både vil omhandle overkørsel 26 nord for Ribe og overkørsel 83 ved Skærbæk.

Borgmesteren regner med, at mødet betyder, at Banedanmarks arbejde indstilles.