Efter mange måneders tal-krig om omfanget af tabt paragraf 3-natur har DMU nu lagt dokumentation på bordet. Opgørelsen fastslår, at der er stor usikkerhed om den registrerede natur. Mellem 2 og 5,5 procent af den beskyttede natur er forsvundet i perioden 1995-2008. Det skriver Altinget.dk.
- Det er bedre end frygtet, men ethvert tab er jo en fiasko, når man har lavet en lov for at beskytte naturen, siger seniorforsker på DMU Rasmus Ejrnæs, der har været med til at lave undersøgelsen.
Han understreger, at der er store regionale forskelle på, hvor meget natur der er forsvundet.
DMU konstaterer desuden, at mellem 8 og 14 procent potentiel natur aldrig er blevet registreret.
Nyregistrering nødvendig
Det er kommunerne, som efter kommunalreformen overtog ansvaret for registreringen af paragraf 3-naturen, men opgaven viste sig langt større end forventet, og derfor har KL siden 2008 efterlyst en national handlingsplan for paragraf 3-naturen. DMU-undersøgelsen bekræfter KL i, at der er brug for en nyregistrering for at råde bod på fortidens mangler.
Også i Landbrug & Fødevarer efterlyser man en ny registrering af naturen.
- Resultaterne viser med al tydelighed, at der er brug for det, siger direktør for afdelingen for Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Han understreger, at en opdatering ikke kan stå alene.
- Den bør følges op med direkte information til lodsejerne om de konkrete regler om beskyttelse, og om konkrete registreringer på den enkelte ejendom. Det er vigtigt, at man ved præcist, hvilke områder der er beskyttet, for der kan være lodsejere, som ikke har været opmærksomme på, at der var en særlig beskyttelse, og derfor kan der være beskyttede arealer, der i enkelte tilfælde er blevet pløjet eller taget ind i dyrkning. Det er selvfølgelig ærgerligt, siger han til Altinget.dk.
Landbrug & Fødevarer mener desuden, at der bør være incitamenter for lodsejerne til at pleje arealerne, så de ikke vokser ud af beskyttelsen.
