L&F kræver ny registrering af paragraf 3-natur

Der er brug for en ny registrering af paragraf 3-naturen, mener både kommuner og landbrug, efter DMU har kortlagt omfanget af tabt natur. Redegørelsen omfatter ikke perioden efter, brakken blev pløjet op.

Efter mange måneders tal-krig om omfanget af tabt paragraf 3-natur har DMU nu lagt dokumentation på bordet. Opgørelsen fastslår, at der er stor usikkerhed om den registrerede natur. Mellem 2 og 5,5 procent af den beskyttede natur er forsvundet i perioden 1995-2008. Det skriver Altinget.dk.

- Det er bedre end frygtet, men ethvert tab er jo en fiasko, når man har lavet en lov for at beskytte naturen, siger seniorforsker på DMU Rasmus Ejrnæs, der har været med til at lave undersøgelsen.

Han understreger, at der er store regionale forskelle på, hvor meget natur der er forsvundet.

DMU konstaterer desuden, at mellem 8 og 14 procent potentiel natur aldrig er blevet registreret.

Nyregistrering nødvendig

Det er kommunerne, som efter kommunalreformen overtog ansvaret for registreringen af paragraf 3-naturen, men opgaven viste sig langt større end forventet, og derfor har KL siden 2008 efterlyst en national handlingsplan for paragraf 3-naturen. DMU-undersøgelsen bekræfter KL i, at der er brug for en nyregistrering for at råde bod på fortidens mangler.

Også i Landbrug & Fødevarer efterlyser man en ny registrering af naturen. 

- Resultaterne viser med al tydelighed, at der er brug for det, siger direktør for afdelingen for Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Han understreger, at en opdatering ikke kan stå alene.

- Den bør følges op med direkte information til lodsejerne om de konkrete regler om beskyttelse, og om konkrete registreringer på den enkelte ejendom. Det er vigtigt, at man ved præcist, hvilke områder der er beskyttet, for der kan være lodsejere, som ikke har været opmærksomme på, at der var en særlig beskyttelse, og derfor kan der være beskyttede arealer, der i enkelte tilfælde er blevet pløjet eller taget ind i dyrkning. Det er selvfølgelig ærgerligt, siger han til Altinget.dk.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at der bør være incitamenter for lodsejerne til at pleje arealerne, så de ikke vokser ud af beskyttelsen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
admin
13. dec 2010 kl. 09:07

Redaktionen har slettet en kommentar, der indeholdt reklame for et produkt. Det er ikke tilladt at reklamere/annoncere i debatten.

bondekonen
11. dec 2010 kl. 10:09

Medicinmand find et middel mod spam og dernæst mod dine mentale forstyrelser. Ingen målgruppe her på sitet for din links.

marksten
4. dec 2010 kl. 19:43

Hvorfor lægger  Danmarks Naturfredningsforening ingen guld æg ???

Når der bliver fyldt så mange penge i dem.

4. dec 2010 kl. 17:29

 

Hvad er natur ??? Mine arealer er i §3 områder, og jeg har dyrket mit brak op igen. Det er fint landbrugsjord, og der skal nu noget mønt på bordet hvis det ikke skal være landbrugsjord længere. Alle de konsulentsalær, papirnussen, adm opgaver er til at brække sig over. Efterhånden er det jo som om at har de ikke noget at lave ¨må de lave søgre for at lave noget.

Hvem skal betale den beskæftigelsesterapi ???

Claus Skov Madsen
4. dec 2010 kl. 15:58

Tænk sig at bruge 36 millioner på finansloven på at registrerer § 3 natur, som allerede er registreret af de tidligere Amter og kommunerne. Samtidig kan den manglende resistrering nemt gennemføres af kommunerne, som har ansatte til det samme. Man kan undre sig over at Fødevare og Landbrug ønsker, der skal bruges flere penge og mere tid på denne opgave. Det er da nemt at afgøre om et område har status efter §3 eller ikke. Det er blot en endeløs diskussion om ingenting der er i gang. Så se dog at få registreret den § 3 hurtigst muligt og stop diskussionen om ingenting!!

Og til Danmarks Naturfredningsforening, stop jeres kampagne om § 3, I er på fejlspor. Brug Jeres energi på fredning af den bevaringsværdige natur og landskab.

bondekonen
10. nov 2010 kl. 10:02

Man behøver ikke at køre ud på landet for at se forsvunden natur. En tur på motorvejen så kan man se rigtigt meget. Der er blevet brugt rigtigt meget jord på infrastrukturen og det er også gået ud over randområderne ved markerne. Nye industriområder bevarres der er plantet lidt grønt og der er store områder med græs rundt om men natur er det ikke. Kommunerne har stået i kø for at tilbyde attraktive byggegrunde i naturskønne omgivelser. Nye sommerhusområde er skudt op langs vore kyster. Golfbaner. Så det er da klart der forsvinder natur sammen med landbrugsjorden.

Så er det de områder hvor man har ladet naturen råde. Det er blevet så besværligt at holde husdyr selv til afgræsning og mange af områderne har maskinerne svært ved at færdes på. Manuelt arbejde kan man ikke betale og selv har man nok at se til.

Alle de områder der er naturgenoprettet med offentlige midler? Hvad med dem. Tæller de slet ikke med. De hedder jo bare ikke §3.

Man vil da altid kunne finde områder hvor der er opdyrket brak og hvor ejerne har taget et område ind i driften der er vokset sig til et naturområde i driften igen. Ligesom man også kan finde det modsatte. 

Det er lobby arbejde hvor grønne foreninger og private har gjort naturen til indtægtskilde og lever af at yde konsulentbistand til det offentlige.   

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke