Staten tilsidesætter grundlæggende regler og udviser ikke den mindste respekt for landbruget som erhverv.
Det viser mange af artiklerne i den første del af denne udgave af Maskinbladet. Man kan man næsten kun få indtryk af, at landbruget ikke respekteres som en ligeværdig del af det danske samfund.
Artiklerne i Maskinbladet viser, at landbruget pålægges den ene og den anden regel under dække af, at det skal gavne miljøet. De faglige sammenhænge er mildt sagt tvivlsomme, og virkningerne af tiltagene er mere end tvivlsomme.
Landbruget bliver ikke hørt - eller får ikke afgørende oplysninger, inden staten ruller regler ud med meget alvorlige konsekvenser for den enkelte landmand.
Når staten således tromler hen over landbruget, sker det uden almindelig respekt for ejendomsretten og grundloven. Og EU-regler får deres helt egne danske fortolkninger til skade for landbruget.
Analysegrundlaget er slet ikke i orden, og alligevel pålægges landbruget dyre, nytteløse indsatser.
Sådan har det været med en række tiltag de seneste 30 år. Det var også problemet med vandplanerne, hvis lovlighed foreløbig er til bedømmelse i Vestre Landsret. Randzonerne er allerede underkendt i retten.
Og historien gentager sig desværre med de nye fosforlofter, som få uger før, de træder i kraft, endnu ikke er omsat i en bekendtgørelse, man kan forholde sig til. Landbrugets organisationer kæmper på medlemmernes vegne - også i retssalene - for at afbøde problemerne.
Men når man har fulgt nogle af de retssager, som erhvervet har følt sig nødsaget til at anlægge mod staten - for at få statsmagten dømt til at opføre sig lovligt - bliver man bekymret på hele samfundets vegne.
Staten har uanede ressourcer i ryggen og hyrer Kammeradvokaten til at forsvare regler og praksis i stedet for at erkende fejlene og komme videre ad et rigtigt spor.
Man skal desuden huske, at Kammeradvokaten ikke er en objektiv instans, som man kan forvente en neutral sagsfremstilling af. Kammeradvokaten er statens advokat og forsøger uden blusel at vende og dreje alle forhold, som staten kan bruge til at forsvare sig med. Og når man følger nogle af landbrugets retssager, ser man også, at argumenter bliver brugt til ét i én sammenhæng og til noget andet i en anden sammenhæng, så den første argumentation indirekte falder fra hinanden.
Staten er ikke en ligeværdig modpart i retten og statens advokater bør holde sig for gode til den slags juridiske julelege.
