Landbrugsøkonomer vil have radikale reformer
Europæiske økonomer kommer med et opråb på et tidspunkt, hvor der med udgangspunkt i mælkespørgsmålet har dannet sig en stærk anti-reformbevægelse i EU
22 økonomer fra forskellige EU-lande er gået sammen om at kræve store reformer af den fælles landbrugspolitik frem mod næste budgetperiode i 2013.
Erklæringen præsenteres på et møde i Bruxelles i næste uge og opfordrer blandt andet til, at EU udfaser den direkte støtte.
- Den dyre enkeltbetalingsordning giver meget ulig støtte til medlemsstaterne og til de enkelte landmænd uden dermed at opfylde noget klart mål inden for fordeling af midler, landdistriktsudvikling eller miljøbeskyttelse, skriver de i dokumentet, der bærer titlen "En fælles landbrugspolitik for europæiske fælles goder".
I stedet vil de have et nyt fokus på de såkaldte offentlige goder, som landmændene bibringer, men ikke nødvendigvis bliver ordentlig kompenseret for af markedet. Som naturbeskyttelse, bevarelse af biodiversitet og vandkvalitet og kamp mod klimaforandringerne.
- EU skal kun involvere sig i at finansiere og regulere sektoren i det omfang, det kan opfylde disse bredere mål, og når konsekvenserne af landbrugspolitikken mærkes på tværs af grænserne, understreger de.
Stærk modstand mod reform
Økonomernes opråb kommer på et tidspunkt, hvor der med udgangspunkt i mælkespørgsmålet har dannet sig en stærk anti-reformbevægelse i EU.
Det såkaldte G21, bestående af alle lande på nær de sædvanlige fire frihandelslande, Danmark, Sverige, Holland og Storbritannien samt miniputstaterne Malta og Cypern, har gjort det klart, at de ønsker et stærkt markedsstyrende element også fremover.
Realistisk med fortsat aftrapning
Søren Elkjær Frandsen er prorektor ved Aarhus Universitet og en af de 22 økonomer, der har sat deres underskrift på dokumentet. Han anerkender, at det kan blive meget svært politisk set at tage det store opgør med landbrugspolitikken lige nu.
- Det mest realistiske er nok, at man fortsætter den reformproces, som allerede er i gang. Det betyder blandt andet, at man fortsætter aftrapningen af markedsordningerne og en gradvis udfasning af de direkte betalinger. Det med at forestille sig, at den fælles landbrugspolitik forsvinder meget hurtigt, er formentlig urealistisk og nok heller ikke økonomisk tilrådeligt, siger han.
Men han understreger, at det nok er muligt stadig at kunne se en bevægelse fra den generelle landbrugsstøtte til de specielle tilskudsordninger, hvor landdistriktsudvikling naturbeskyttelse, miljø og økologi bliver belønnet.
Støtte holder jordpriser oppe
- I dag fungerer de direkte støtteordninger primært som et tilskud til landbrugsjorden, og de er dermed med til at holde jordpriserne oppe, hvilket gør det sværere for unge landmænd at etablere sig med eget brug af en størrelse, der er konkurrencedygtig på længere sigt, uden at de skal gældsætte sig dramatisk, siger Søren Elkjær Frandsen og understreger, at den oprindelige logik bag den direkte støtte er forsvundet.
- Det er jo en kompensation for historiske prisnedsættelser. Men spørgsmålet er, i hvor mange år ud i fremtiden EU skal blive ved med at kompensere for dem, siger han.
Hurra Stig! Det er helt utroligt at 22 såkaldte økonomer mener at EU har holdt jordpriserne oppe. De skulle lige prøve engang at regne ud hvor lidt man kan tjene ved at dyrke en ha. landbrugsjord incl. tilskud. Det er underskudsforretning. Halveres jordprisen en gang mere går der altså alvorlig krise i hele det Danske samfund.
I Danmark er det myndighederne der har tvunget landmændene ud i hasarderede jordkøb til den tredobbelte pris, kun for at bevare produktionsretten på gården.