Sammen med tyveri af GPS-anlæg fra omkringliggende bedrifter, så fik Jacob Vestergaard nær Sunds i det midtjyske stjålet kemi for en halv million, natten til torsdag den 16. maj.

- Tyveriet er sket efter klokken 22 onsdag den 15. maj og inden torsdag morgen den 16. maj, fortæller Jacob Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er så frusterende som noget kan være, fortæller den fortvilet landmand, som netop havde modtaget fire ton kemi og låst det inde i en 20 fods container i et maskinhus.

- De må godt nok have været mange om det, for det tog mig tre til fire timer at sætte det hele plads i containeren, så hvordan de har båret sig ad er en gåde - men det hele er i hvert fald væk.

Jacob Vestergaard fortæller, at det primært var kemi til behandling i kartofler, som nu er forsvundet. Det samlet beløb ligger på den gode side af 500.000 kroner.

- Jeg synes det er meget mistænkeligt, at straks efter jeg har fået leveret kemi, så forsvinder det, men politiet har desværre ikke mange spor at gå efter i sagen, fortæller han til Maskinbladet.

Ingen GPS-anlæg rørt

Ved siden af maskinhuset med den aflåste container stod der traktorer med GPS'er, som tyvene overhovedet ikke har rørt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I det primære maskinhus er der også alarm og bevægelsessensorer monteret, men om det har haft indflydelse er svært at sige, fortæller den midtjyske landmand.

GPS-udstyret hos Jacob Vestergaard er AG Leader. Én af nabobedrifterne, som også have tyve på besøg samme nat, fik netop stjålet et AG Leadersæt sammen med et John Deere autostyringssæt.