Som sprøjtefører skal man gennemfører et opfølgningskursus hvert fjerde år. I løbet af de kommende måned afvikler LMO i alt 18 opfølgningskurser, og det er nu, du skal tilmelde dig.

-Det er vigtigt at være opdateret på den sidste nye viden indenfor planteværn, når man skal planlægge og udføre sin behandlingsstrategi i marken, så den er både rentabel og miljøvenlig, siger teknisk rådgiver Hans Thostrup, LMO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På kurserne gennemgås sprøjteteknik, bekæmpelsesmidler, behandlingsstrategier, lovgivning, skadevoldere i marken, arbejdsmiljø og meget andet.

Gode erfaringer fra kursus

Peter Bech Johansen fra Anbæk Maskinstation ved Hammel deltog i et af LMO?s kurser sidste vinter, og han var godt tilfreds.

- Der var meget nyt at hente, både hvad angår udviklingen indenfor hele pesticidområdet og det tekniske. Vi kom omkring mange emner i løbet af dagen, og fagligheden var høj, fortæller Peter Bech Johansen. Han driver maskinstation med 12 ansatte og udfører alle opgaver indenfor planteavl med hovedvægt på gylle, græs og sprøjtning.

Deltagerne på sprøjtekurserne kommer også ind på IPM (Integreret Plantebeskyttelse), hvor forskere og landmænd arbejder sammen om at mindske afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler og forebygge problemerne gennem sædskifte og andre metoder.