En grønnere landbrugsstøtte, der er mere ligeligt fordelt mellem landene, og som giver flere offentlige goder for pengene. Det er den overordnede vision fra EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos, der i dag præsenterede sit bud på, hvordan den europæiske landbrugspolitik skal se ud efter 2013.
Men politikken skal samtidig sikre landmændene en indkomst og sørge for fortsat fødevareproduktion i EU.
Ligesom man også bevarer hovedtrækkene i den nuværende struktur i den fælles landbrugspolitik ved kun at tage sig af "de mest presserende mangler" i den udskældte EU-støtte, der tegner sig for 40 procent af EU-budgettet hvert år. Fordi man, som den rumænske kommissær understreger, må finde balancen mellem at være "ambitiøs og realistisk" i et politikområde, hvor der er stærke kræfter i unionen, der kæmper mod forandringer.
Blandt de nye tiltag er et loft over landbrugsstøtten til de største brug, en mere fair fordeling af midlerne mellem landene samt at dele af den direkte støtte bliver bundet til grønne tiltag, der går ud over dem, der allerede er dækket af krydsoverensstemmelsesreglerne.
- Vi skal bruge de direkte betalinger som et incitament, siger landbrugskommissær Dacian Ciolos.
Dansk utilfredshed
Men fra dansk side er der ikke mange, der klapper i hænderne.
- Det er skuffende, at der ikke bliver taget fat på en grundlæggende reform, siger Christel Schaldemose, der sidder i parlamentets landbrugsudvalg for Socialdemokraterne. Hun kalder det "superærgerligt", at man på den måde misser chancen for at få gjort op med det udskældte system.
Også den danske fødevareminister Henrik Høegh (V) mener, at "der er lidt langt mellem godbidderne" i reformudspillet.
- Der er stærke kræfter i Europa, der ikke ønsker at ændre på landbrugspolitikken, men det er nu, vi har muligheden for at få ændret på ordningerne, så vi kan få et mere konkurrencedygtigt erhverv, siger han og pointerer, at der også mangler konkrete forslag.
- Kommissionen beskriver nogle fine visioner for såvel global konkurrence som bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Men fra dansk side vil vi gerne have set et forslag, der indeholdt yderligere markedsorientering, og i det hele taget savner jeg politiske tiltag og instrumenter, der kan føre Kommissionens visioner ud i livet, siger han.
Imod lavere støtte til de store
Ministeren understreger, at han godt kan forstå, at der skal ske en omfordeling af støtten mellem landene, så det ikke længere er sådan, at en græsk bonde får fem gange så meget i hektarstøtte som hans baltiske kollega. Men han understreger, at man bliver nødt til at tage den økonomiske virkelighed i de respektive lande med i beregningen, når man finder frem til en ny fordelingsnøgle.
Desuden erklærer han sig imod tankerne om at skære i støtten til de store landbrug for til gengæld at tilgodese de små. Noget, der vil gå særligt ud over et land som Danmark, hvor der findes mange store brug.
- Det interessante er jo, hvad man bruger arealer til, så det ikke kun handler om at skære i den ene ende for at give flere penge i den anden, siger han.
Flere restriktioner
Også blandt landmændenes EU-brancheorganisationer er der kritik at hente. Men her mener man, at problemet er, at Kommissionen med sine grønne tiltag vil hælde flere restriktioner ud over de europæiske bønder, som i forvejen er pressede.
- Bønderne mister allerede markedsandele, fordi vi skal møde de højeste standarder i verden for at sikre fødevarernes sporbarhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, siger Padraig Walshe, der er formand for paraplyorganisationen COPA-COGECA.
- Det, vi vil se, er konkrete forslag for, hvordan vi kan bibeholde vores landbrugsmæssige produktionskapacitet i hele Europa i lyset af de udfordringer, vi står overfor, siger han og påpeger, at man hellere skulle gøre mere for at sikre landmændene mod prisudsving ved at indføre bedre sikkerhedsnet, klarere kontrakter og bedre forsikringsordninger.
