EU-regnedrenge går efter fiktive farmere
Revisionsretten i Luxembourg kritiserer, at millioner af landbrugsstøttekroner går til folk, der slet ikke dyrker jorden.
EU's egen Revisionsret vil have unionen til i fremtiden at rette sin over 200 milliarder kroner store enkeltbetalingsordning mod folk, der rent faktisk bedriver landbrug.
Den direkte støtte skal på papiret medvirke til at sørge for, at landmanden får et indkomsttilskud, så han kan hjælpe med at producere mad nok til at dække efterspørgslen fra markedet, og at han tager hånd om naturen imens.
Men regnedrengene i Luxembourg har fundet, at der i mange lande er et betydeligt antal støttemodtagere, der "ikke driver nogen eller kun driver ubetydelig landbrugsaktivitet", som de skriver i rapporten.
Over én million euro årligt
Revisionsretten peger på en udbredt praksis i nogle lande med at give fuld støtte til ejere af jord, som er bevokset med skov eller klipper i for eksempel Frankrig, Italien, Spanien.
I Storbritannien peger de på, at jordejere "modtager fra flere hundredetusinder til over én million euro årligt uden at drive nogen landbrugsaktivitet på sådan jord". De fremhæver, at der bliver givet fuldt støtte til et naturreservat, som ikke har været brugt til landbrug i årtier. En praksis, der er udbredt til yderligere 150.000 hektarer af samme støbning.
Revisorerne påpeger også, at der i EU's 27 lande findes 20 forskellige måder at administrere enkeltbetalingsordningen på, hvilket gør, at det i nogle lande er meget lettere for jordejere i nogle lande end andre at kræve støtte til områder, hvor der ikke foregår nogen landbrugsmæssig aktivitet.
Og de opfordrer til, at man fra EU-side skærper reglerne, så landmændene skal "udøve en konkret og regelmæssig aktivitet for at kunne modtage det fulde støttebeløb".
Ejeren scorer støtten
Samtidig stiller retten også store spørgsmålstegn ved den praksis, hvor ejeren af jorden scorer landbrugsstøtten og derefter forpagter den ud til den person, som driver den egentlige landbrugsvirksomhed uden at få del i støtten.
I Kommissionen er man bekendt med situationen og lover at bringe det med ind i diskussionerne om den fremtidige fælles landbrugspolitik.
- Problemet med "ikke-aktive" landmænd er noget, som vi vil tage op i reformen af den fælles landbrugspolitik," siger Roger Waite, der er talsmand for landbrugskommissæren.
Og det er her, at DUKSEDRENGEN betaler for sin naivitet.
At samle folkeslag fra Middelhavet til Polarcirklen og forvente et fælles fodslag, det er tossegodhed af den diskutable slags. Godt nok er fællesskabet lavet for at forhindre krige; det er også godt nok, men så burde man måske også have forsøgt at holde sig til det. Fuldstændig ens måde at bedømme og håndtere landbrug på, når man varierer fra tundra til subtropisk er vel ikke realisabelt. Så må man indgøre gradueringer, og så kører hele fællesskabet allerede ud af den forkerte tangent.
Flere af de folkeslag, som man forsøger at føre sammen, har historisk og kulturelt været nødt til at kæmpe med alle midler for deres overlevelse, så det er nok ikke tænkeligt, at de lige pludselig erhverver den helt store fællesskabsfølelse med andre folkeslag, som de måske slet intet kender til. En ændring af DERES "væremåde" kræver mange generationers tilvænning. Vi kan jo bare selv se, hvor langt der gik fra VORES mørke middelalder til nu.
En gammel mand har sagt: Riget må ikke være større, end at kejseren fra sit slot kan se alle sine grænser.
Altså; når enheden bliver for stor, så ryger overblikket. Så sandt!!