- Der er brug for, at dansk landbrug laver en analyse af det faglige og politiske arbejde de seneste mange år. Hvad var det, der gik galt i midten af 1990'erne, og hvad kan vi lære af det? Sådan vil enhver virksomhed gøre, der står foran en turn around. For det er en turn around, dansk landbrug har brug for.
Det mener planteavlskonsulent Bente Andersen, Skanderborg.
Bente Andersen ser meget kritisk på, hvordan de faglige argumenter får mindre og mindre vægt, ikke kun over for Christiansborg-politikerne, men også internt i Landbrug & Fødevarer.
For hende at se startede derouten i midten af 1990'erne.
Plan I var i orden
- Det begyndte i 1986, da David Rehling (direktør i Danmarks Naturfredningsforening) kom med sit stunt (med de døde hummere). Det var på nogen måde vældig fint, at han gjorde det, for der var noget galt i landbruget. Der var en masse griseri med udkørslen af gylle om efteråret, fortæller Bente Andersen.
- Vi fik Vandmiljøplan I, og den var i orden. Der blev sat en masse initiativer i gang for at udnytte husdyrgødningen, for dengang troede landmændene, at de voksende afgrøder ville blive kvalt, hvis man kørte gylle på dem. Det var fagligt fornuftigt, hvad vi gjorde, siger Bente Andersen, der dengang var planteavlskonsulent i Landscentret.
Dér var hun i 11 år og lige så lang tid i LRØ, inden hun i 2011 valgte at blive selvstændig planteavlskonsulent samtidig med, at hun tager del i landbrugsbedriften på hendes og hendes mands svine- og planteavlsgård, Svejstrup Østergaard, ved Skanderborg.
Fagligt sat skakmat
Men i 1998 fik fagligheden svære vilkår
- Vi fik Vandmiljøplan II, og jeg kan huske, at alle i planteavlssystemet blev frustreret, for da holdt fagligheden op. Det er egentlig derfra, det går galt i dansk landbrug, mener Bente Andersen.
- Vi blev fagligt sat skakmat, for planen var politisk. Det er her undergødskningen startede. Jeg forstår ikke, hvordan det kunne lade sig gøre i et oplyst samfund som det danske at lave sådan et bedrag. For det har Bæredygtigt Landbrug ret i - det var et bedrag, fastslår den privat praktiserende planteavlskonsulnet.
- Det var smart, men populistisk, hvad David Rehling gjorde, men han påtog sig også et utroligt stort ansvar, ved at han som person kom til at koste samfundet så mange penge.
- Vi var fuldstændigt opgivende over for det, der skete. Jeg mener, Axelborg skulle have sat initiativer i gang. Jeg ved det er nemt at være bagklog, men det var ikke sådan, at det faglige system ikke påpegede det.
- Så lang tid det kører på faglige præmisser, er det ok, men det gør det ikke nu, og det har dansk landbrug ikke markeret godt nok. Det har ikke været godt nok de sidste mange år.
- De resultater, man har opnået som rammebetingelser for dansk landbrug, er elendige, foruden vi har fået et rådgivningssystem, hvor konsulenterne er blevet administratorer, og hvor kreativiteten ikke får lov at blomstre.
- Bæredygtigt Landbrug opstår, fordi det er gået helt galt, siger Bente Andersen.
Låg på udtalelser
- Jeg vil klandre Axelborg for ikke at have brugt det faglige system godt nok, for det kan ikke nytte, at de på Axelborg vil styre alting, når vi har dygtige folk i Skejby og ude lokalt, som kunne gøre meget mere, end de får lov til.
- De har oven i købet fået låg på. De må ikke udtale sig. Også lokalt må man ikke udtale sig, fordi det kan skade systemet politisk, siger Bente Andersen, der har flere eksempler på sådanne mundkurve.
- Det betyder, at du ikke må udtale dig om randzoner, hvis det, du vil sige, kolliderer med den politiske linje. I gamle dage var hovedkravet, at havde man det faglige i orden, kunne man udtale sig. Nu styres det af direktørerne, hvad der skal frem. På Axelborg tror de, at når de har styr på det internt, kan de styre processen.
Kvæler ildsjælene
- Hvis man har fået en reprimande, så stopper man med at udtale sig ? det er sket både lokalt og centralt.
- Men så kvæles også noget af den energi, det initiativ og de ildsjæle, der findes i dansk landbrug, og som har den tætte kontakt til landmændene. Det har de ikke på Axelborg.
- Jeg mener, at folk på Axelborg har brug for al den dygtighed, der er i hele systemet.
- Jeg har også været med i Miljøstyrelsen og fremlægge faglige ting. Hvis vi var fuldstændig fagligt opdateret, kunne vi få flere ting igennem. Det er ikke administratorer, der skal ind og forhandle ? det skal være ildsjæle, mener Bente Andersen.
Stop op og revurdér
- Bæredygtigt Landbrug har kritiseret systemet. Jeg synes også, det skal kunne gøres bedre, men i stedet for at fortsætte kritikken, ville det være mere konstruktivt at analysere, hvorfor det gik galt, og hvordan det optimalt kan organiseres. Der er sket meget i samfundet, så man bør se på, hvordan det faglige og politiske skal organiseres fremadrettet.
- Det er ødelæggende, hvis dansk landbrug ikke holder sammen. En splittelse er det dummeste, der kan ske.
Men man nødt til at erkende, at dansk landbrug ikke har markeret ?hertil og ikke længere?.
Man er nødt til at sætte hælene i og sige, at når fagligheden hører op, så siger vi stop.
- I stedet for at fortsætte den indbyrdes kritik, bør begge parter stoppe op og revurdere, hvorfor det er gået galt og lade det være grundlagt for en reorganisering.
- At vi skal have ny formand, flytter ikke en tøddel ? der skal virkelig hovedrengøres. Men det må ikke kun være midaldrende mænd, der skal deltage i processen. De skal nok klare sig på den ene eller anden måde. Vi skal sørge for at få aktive unge inddraget. Det er dem, der skal føre erhvervet videre, siger Bente Andersen.
