Lyt til artiklen:

Efter tre GPS- tyverier på en uge beder politiet om hjælp

00:00
Hastighed: ???x
03:18

Tre gange på tre dage i sidste uge blev der stjålet kostbart GPS-udstyr i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Politiet efterforsker i øjeblikket sagerne og beder nu om borgernes hjælp.

- Vi ved fra tidligere sager, at de her tyverier kommer i bølger, siger leder af Den Mobile Tyverigruppe (MTG), politikommissær Kresten Lund Breinhild i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de tre sager er der stjålet GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner til en anslået samlet værdi i nærheden af halvanden million kroner. Sagerne er fra Thisted, Skive og Herning kommuner.

Den Mobile Tyverigruppe er en specialenhed ved Midt- og Vestjyllands Politi, der efterforsker sager med omrejsende kriminelle.

- Erfaringen, vi har fra tidligere sager, viser, at der er tale om en høj grad af professionalisme i den her type tyverier. Det er bestillingsarbejde, de går kun efter én type koster, og den måde, tyvene griber det an på, er langt fra tilfældig, siger Kresten Lund Breinhild.

Rumænsk GPS-tyvebande anholdt efter tip fra nordjysk kvinde

Se også:

Rumænsk GPS-tyvebande anholdt efter tip fra nordjysk kvinde

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer borgere, der ser fremmede biler eller mennesker, der opfører sig anderledes eller mistænkeligt i nærheden af maskinstationer eller landbrug om at henvende sig til politiet med eventuelle observationer.

- Det er ofte henvendelser fra borgere, der fortæller, at de har set et eller andet unormalt eller anderledes, der hjælper os med at få gang i de her efterforskninger, siger politikommissæren og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selv om man ikke er sikker på, hvad man har set, eller om det har nogen betydning, så opfordrer vi til, at man ringer 114 og fortæller os om det, siger politikommissæren.

I tidligere lignende sager, hvor det er lykkes at anholde og senere fælde dom over tyvene, har der været tale om grupper af mænd fra Østeuropa, der har indlogeret sig i et udlejningshus i en kort periode, hvor de er gået målrettet efter GPS-udstyr og derefter forladt landet.

- Det kan være i et sommerhus eller i en bed & breakfast hos en privat udlejer eller lignende. Erfaringsmæssigt ved vi, at gerningsmændene ofte lejer biler i andre lande, og desuden kommer mange borgere fra Østeuropa til Danmark med legalt formål, så nummerpladens nationalitet er ikke mistænkelig i sig selv, lyder det fra Kresten Lund Breinhild, som tilføjer:

- Men vi henstiller til, at folk overvejer hvilken adfærd der udvises, og hvis nogen for eksempel observerer små grupper af udenlandske mænd, der kommer og går på skæve tidspunkter af døgnet og ikke umiddelbart ligner turister på forårsvisit, så giv os et tip.

Samtidigt opfordrer politiet ejere af kostbart GPS udstyr til at passe godt på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er på den her tid af året, hvor GPS-udstyret skal ud at køre på markerne igen, vi ser de her tyverier i bølger. Tyvene holder sig ikke tilbage, fordi traktoren står inde i en ulåst lagerhal eller en lade. Det er vigtigt, at man som ejer forholder sig til, at man har noget kostbart og umiddelbart omsætteligt udstyr siddende på sine maskiner, siger politikommissæren.

GPS Safe sikrer antennen mod tyve

Se også:

GPS Safe sikrer antennen mod tyve