Afgiften skal være den høje sats: Her er de grønne reaktioner på afgiften

Alle, der har tråde ind i land- og skovbruget, står i kø for at reagere på Svarer-rapporten. Her er samlet en række reaktionerne fra Økologisk Landsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Danva, Danmarks Naturfredningsforening og den grønne tænketank Concito.

Se også:

Overblik: Det betyder eksperternes tre CO2-afgift-modeller

Klimaet er godt tjent

Hos den grønne tænketank Concito, som sammen med flere andre interessenter har plæderet for, at landbruget ikke friholdes en CO2-afgift, mener de, at klimaet er godt tjent med udvalgets anbefalinger.

Contito mener, at afgiftsniveauet skal være ambitiøst og glæder sig over, at ekspertgruppen byder ind med løsninger, som kan implementeres.

- Ekspertgruppen viser, at det er muligt at indrette en klimaafgift for landbruget. Vi har ventet længe på dette tidspunkt og med ekspertgruppens rapport, er der et fagligt grundlag til at tage en beslutning, siger Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito.

Han påpeger, at den kommende debat hurtigt kan ende i en tal-diskussion om de mange forudsætninger på klimaområdet. Her er det vigtigt at holde fast, at en afgift er det rette langsigtede virkemiddel.

- En afgift på landbruget handler også om at støtte og pejle landbruget i sin udvikling efter 2030. Det handler om nye løsninger og reduktioner i drivhusgasser på lang sigt, siger Torsten Hasforth.

Gode takter - for meget pyrolyse

Hos Rådet for Grøn Omstilling roser man også ekspertudvalget, og seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer, Niklas Sjøbeck Jørgensen, håber, at den høje sats på 750 kroner pr. ton bliver slutsatsen.

- Dansk landbrug skal op af det hul, erhvervet længe har gravet sig dybere ned i med satsningen på intensiv animalsk produktion. Derfor er det glædeligt, at Svarer-udvalget fremlægger et bud på en model med en afgift på 750 kroner pr. ton CO2, som faktisk fører til de ændringer og nye muligheder, der er brug for. Kombinerer vi modellen klogt med EU's landbrugsstøtte og en acceleration af den plantebaserede sektor, kan vi øjne et dansk landbrug, der opererer inden for de planetære grænser, siger han.

En mulig pyrolysepulje får dog kritiske ord med på vejen fra rådgiver for fødevarer og bioressourcer, Trine Langhede.

- Vi har endnu ikke set et eneste fuldskala-pyrolyseanlæg i drift. Derfor er det ekstremt usikkert, hvor stor effekt, teknologien rent faktisk kan levere. Vi mangler også stadig svar på mange vigtige spørgsmål om pyrolyse og biokul. Vi ved for eksempel ikke, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have på jord og biodiversitet at bringe biokul ud på markerne. Eller om der kan dannes giftige stoffer i pyrolyseprocessen. Derfor håber vi ikke, at politikerne laver en pyrolysepulje på en milliard kroner. De penge er bedre brugt andre steder, siger hun.

Bygges ind i EU-støtte

Rådet for Grøn Omstilling peger på, at afgiften kan kombineres med EU-støtten, og det ønsker de sig også hos Økologisk Landsforening, hvor man savner den mulighed i rapporten.

- Økologisk Landsforening har fremlagt en afgiftsmodel, der kan sikre, at vi løser flere kriser samtidig. At vi tager højde for både klima, natur i agerlandet og dyrevelfærd. Et bæredygtigt landbrug står på flere ben, og det bør en afgift afspejle. Derfor ærgrer vi os over, at Svarer-udvalget har lagt en anbefaling frem, der helt misser den pointe. Der er lagt op til en siloløsning, hvor man i stedet burde tænke helhed, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i landsforeningen.

- Desuden er vi kritiske overfor, at man ikke peger på, at afgiften kan bygges ind i EU's landbrugsstøtte. Det er et erklæret mål for denne som for tidligere regeringer at nedbringe bureaukratiet, så det vil være en fordel for alle at bruge et eksisterende system fremfor at rulle endnu et bureaukratisk system ud. Det er ikke uvæsentligt at bemærke, at det også vil betyde, at vi vil få en afgiftsmodel, der umiddelbart kan udbredes til de øvrige EU-lande. Der er forslag om en milliardkompensation, men vi frygter, at den vil blive brugt på tilskud til teknologi, der vil fastholde en landbrugsstruktur, der giver meget lidt plads til natur, og som ikke levner plads til, at landbrugsdyrene kan leve gode og naturlige liv, lyder det fra Sybille Kyed.

Afgiften skal være høj

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man enig med Concito og Rådet for Grøn Omstilling i, at det skal være 750 kroner pr. ton, da det er billigst for samfundet og leverer mest klimaeffekt.

- Vores klare indtryk er, at ekspertudvalgets model 1 på 750 kroner pr. ton - som i øvrigt følger afgiftsniveauet for industrien - giver den mest sikre omstillingsgevinst, leverer mest på vandmiljøet og er klart den billigste for skatteyderne og samfundet, siger Maria Reumert Gjerding.

Desuden mener Naturfredningsforeningen, at provenuet skal gå til grøn omstilling af hele fødevareerhvervet.

Skovrejsning er godt

Hos Danva er man begejstrede for, at Svarer-udvalget har foreslået tilskud til 250.000 hektar ny skov. Et tilskud de mener kan gavne klima og drikkevand.

- Anbefalingen fra Svarer-udvalget flugter de løsninger, Danva har spillet ind med til Christiansborg og Grøn Trepart. Træer er den helt store CO2-støvsuger. Når man udtager landbrugsområder for at beskytte grundvand og planter træer på arealerne, så opnår man en betydelig klimagevinst, siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen.

Derfor foreslår Danva også, at enten lodsejeren eller landbruget som helhed får rabat på afgiften, hvis man kombinerer skovrejsningen med grundvandsbeskyttelse. Ligeledes kan man undersøge muligheden for at opstille vindmøller eller solceller på de sprøjtefrie arealer.

- Samlet set, kan grundvandsbeskyttelse være et element, som kan kompensere landbrugets klimabelastning og dermed være en faktor i den model, en CO2-afgift kan udregnes på af Grøn Trepart, siger direktøren.