Griseproducent: Svarer er dumpet

Efter at have været vidne til Michael Svarers fremlæggelse af den længe ventede Svarer- rapport, sidder jeg tilbage med en klar opfattelse af præstationen: Dumpet. Simpelthen dumpet.

De fleste er enige om, at opgaven som udvalget blev stillet, var svær, ja nok næsten umulig, men jeg havde forventet mere. Især efter hele tre års arbejde i udvalget.

Det står lysende klart efter fremlæggelsen, at der ikke er nogen som helst i udvalget, som har interesseret sig for at finde en løsning, der kan bringe det nødvendige miks af virkemidler i spil for at sikre den nødvendige reduktion i udledningerne uden at mange landmænd og følgeindustrier må lukke og gå konkurs.

Den ligegyldighed og den manglende forståelse for sammenhængen mellem udledninger af metan fra husdyr og tilsvarende optag af CO2 på de marker, som leverer foder til husdyrene, er både skuffende og frustrerende.

Selve datagrundlaget for rapporten skal man da heller ikke læse meget i, før det vælter ud med fejlagtige data og åbenlyse gætterier. For eksempel lægger man til grund, at de bedrifter som vil gå konkurs som følge af afgiften, er dem som er mindst bæredygtige, og at disse vil blive overtaget af de mest bæredygtige bedrifter, som så vil trylle dem bæredygtige.

Alle med bare lidt forstand på økonomi ved, at de bedrifter som først bukker under for en urimelig afgift, er dem med lavest soliditet, hvilket jo blandt andet bringer mange yngre landbrugere i farezonen.

At man i datagrundlaget til rapporten bruger tal for klimafremskrivningen udarbejdet af Energiministeriet, er jo ikke ensbetydende med, at disse data er de mest valide. For eksempel estimerer klimafremskrivningen, at der i 2030 vil blive produceret 19 millioner slagtesvin i Danmark.

Eftersom der i 2023 blev produceret 14,5 millioner slagtesvin i Danmark og at denne produktion er i brat fald, er det jo helt tydeligt, at slagtesvineproduktionens samlede udledning bliver overestimeret med mindst 20 procent.

Hvis de sidste års fald i slagtesvineproduktionen bliver medregnet, kunne man helt undgå afgift på denne produktion og dermed måske yderligere lukninger af slagterier.

At denne ubrugelige rapport skal danne grundlag for forhandlinger i den såkaldte grønne trepart, kan man kun ryste på hovedet ad. I landbruget står vi os bedst ved klart at sige fra over for flere fejlagtige modelberegninger.

Det er på tide, at vi står sammen og kræver, at myndighederne bruger faktuel og målbar viden i reguleringen af vores erhverv.