Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Riv plasteret af: CO2-afgiften skal komme nu
Hvis risikoen for at misse 2030-klimamålet, og derned forsømme forpligtelser overfor EU, skal mindskes mest muligt, skal de politiske beslutninger tages så hurtigt som muligt. Det skriver Klimarådet i sin netop udgivne statusrapport.
Derfor anbefaler Klimarådet, at regeringen helt ser bort fra den grønne trepart.
" Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde de politiske forhandlinger om en afgift i landbruget yderligere. Regeringen og Folketinget har med ekspertgruppens rapport et solidt grundlag for at træffe de nødvendige politiske beslutninger uden trepartsforhandlinger. Derfor bør regeringen foreslå og indkalde til forhandlinger om en klimaafgift hurtigst muligt og uafhængigt af den grønne trepart", hedder det i rapporten.
En fordel for landbruget
Rådet peger på, at Landbruget står overfor en stor opgave med at reducere sine klimaudledninger, og for at det er realistisk at få landbruget i mål, skal den enkelte landmand hurtigst muligt have klarhed om fremtidens rammevilkår.
"Jo hurtigere afgiften aftales, jo roligere tempo kan afgiften indfases i. Det vil give landbruget bedre mulighed for at tilpasse produktionen løbende og dermed skulle betale mindre i afgift", hedder det i rapporten.
Rådet læger også vægt på, at en hurtig aftale vil skabe øget klarhed om rammevilkårene, så der kan foretages de rette investeringer. En afgift kan dog ikke stå alene, konstaterer Klimarådet.
Derfor skal der fortsat gøres statslige investeringer i forskning, udvikling og udbredelse af nye teknologier og løsninger, som eksempelvis fodertilsætningsstoffer og pyrolyse, så der er så meget værktøj som muligt i klimaværktøjskassen.
Tilskud skal følges af krav
Fra flere kanter har det lydt ønske om, at en CO2-afgift bliver suppleret af tilskudsordninger. Det er Klimarådet ikke afvisende overfor, men de anbefaler at tilskud til omstilling bliver koblet sammen med konkrete krav.
Det vil ifølge rådet sikre, at omstillingen kommer hurtigt i gang, og at store driftsøkonomiske konsekvenser bliver afbødet, når afgiften bliver indfaset. Dog skal tilskudsordninger ikke fastholde landbruget i den nuværende struktur.
"Det er for eksempel vigtigt at undgå, at tilskud og andre værk-
tøjer kommer til at fryse landbruget fast i sin nuværende produktionsstruktur, herunder fordelingen mellem animalsk og vegetabilsk produktion. Det er også vigtigt, at tilskud ikke skaber nye problemer for for eksempel vandmiljø og dyrevelfærd", skriver rådet.
Pisk og gulerod
Der er dog en hage ved frivillige tilskudsordninger, peger Klimarådet på. For disse virker ikke altid efter hensigten, mener rådet, som peger på at der i 2023 kun var søgt om ekstensivering af 6.300 hektar lavbundsjorder, mod et mål på 38.0000 hektar.
"Et andet eksempel er tilskud til privat skovrejsning. Klimafrem-
skrivningen forudsætter en årlig privat skovrejsning på 2.380 hektar mellem 2022-2030. Klimarådet skrev sidste år, at der i 2022 var ansøgninger på under 1.000 hektar, og samme tendens viser sig i ansøgningerne i 2023", konstaterer Klimarådet."
En forklaring er, at de landmænd, som har den største tilskyndelse til at søge tilskud, er dem, som har de laveste omkostninger ved at gøre det. Det kunne blandt andet være, hvis jorden var vandlidende i forvejen, inden der blev givet tilskud til, at den helt skulle vådlægges. Det reducerer den samlede effekt på klima og miljø af tilskuddet.
Samtidig går der en rum tid fra tilsagn om tilskud, til der handles og projektet realiseres. Desuden er det langt fra alle projekter med tilsagn, som bliver gennemført.
"Det skal sikres, at de frivillige ordninger fører til de forventede reduktioner. Klimarådet anbefaler derfor, at frivillige ordninger i landbruget automatisk følges op af mere håndfaste instrumenter, der øger sandsynligheden for effekt, hvis ordningerne ikke giver de ønskede reduktioner", skriver Klimarådet.
Som eksempel gives, at frivillige ordninger får et antal år til at levere den effekt, man ønsker. Derefter skal de frivillige ordninger erstattes af lovkrav, med et lavere tilskud. Her anbefaler rådet at man lader sig inspirere af den målrettede kvælstofregulering, hvor den frivillige indsats følges op med et krav, hvis indsatsen ikke rækker.
