Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vild uge med konkurs, lukning og flere opkøb
En maskinstation, der lukker. En importør, der er gået konkurs. En opsigelse af samarbejde og to store opkøb. Det er nogle af de største nyheder, der har præget denne uge.
Her er samlet et overblik med artiklerne om nyhederne.
Tirsdag kom det frem, at Rimas Løgstør Aps er taget under konkursbehandling. Likviditetsproblemer og en truende millionregning til Skat pressede selskabet ud over kanten.
Dagen efter afslørede Semler Agro, at de havde købt de resterende 49 procent af Herborg Smede- og Maskinforretning. Dermed overtager Semler Agro det fulde ejerskab af den godt 100 år gamle, vestjyske maskinforretning.
Der ligger dog ikke en flyvefærdig plan for, hvordan de tre Herborg-afdelinger skal integreres helt ind i Semler Agro. Det bliver en proces, lyder det fra topchefen.
Den 11. januar blev det offentliggjort, at New Holland Danmark har valgt at opsige deres aftale med maskinforretningen Sivertsen efter mere end 60 års samarbejde.
Dagen efter kom der endnu en nyhed fra New Holland, der omstrukturerer sit forhandlernet øst for Storebælt. Det betød, at Johannes Mertz købte Slagelse Maskinforretning.
Fredag var også den dag, at ejerne af Varde Maskinstation fortalte, at de lukker ned og sælger alle deres maskiner og bygninger på auktion.