Lyt til artiklen:

Krampe tager ny kroghejsevogn med til Agritechnica

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Krampe Fahrzeugbau er kendt for at tilbyde kunderne høj grad af fleksibilitet, når det kommer til levering af specialtilpassede vogne. Fabrikken producerer imidlertid også en serie standardvogne med tilnavnet "Carrier", hvor udstyrsmulighederne er mindre.

I Danmark er landbrugstipvognen Krampe BigBody 640 Carrier den mest kendte i serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I takt med kroghejsevognenes stærkt stigende popularitet har Krampe nu udviklet Krampe THL 20L Carrier, som præsenteres på Agritechnica.

Den har kroghejsesystemet integreret direkte i chassiset, hvilket har været med til at reducere vognens egenvægt med ca. 500 kg, så egenvægten af en Krampe THL 20L er kun 5.400 kg.

Løfte- og tipkapaciteten er normeret til 20 tons ved 200 bar, og den kan transportere containere fra 4,50 til 7,0 meter i længden. Hvis man vælger at få monteret et underkørselsværn øges den maksimum tilladt containerlængde til 7 meter efter dansk lov, skriver Krampe i en pressemeddelelse.

Krampes velafprøvede luftaffjedrede chassis og BPW-aksler sikrer høj kørekomfort og maksimal sikkerhed undervejs. EU-typegodkendelse til 40 km/h er i Krampes verden en selvfølge, så det er også standard.

Standardudrustning

Standardudrustningen i Danmark forventes at indeholde: K80 kugle-træk, hydraulisk støtteben, hjulskærme i plast, en hjælpecylinder til tip, hydraulik udtag på tårnet eller bag på vognen og så leveres den med den velkendte grå lakering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der selvfølgelig enkelte tilvalg, man fortsat kan foretage, som f.eks. påbygget værktøjskasse og high-speed funktion for krogen.

Den danske Krampe-ekspert Kenneth Brønner er glad for Krampes beslutning om at producere kroghejsevognen i Carrier-udgaven.

- Vi har mange kunder, der ønsker høj kvalitet og kørekomfort, men ikke har behov for at specialtilpasse deres nye vogn. De får med den nye Krampe THL 20L en EU-typegodkendt vogn til en meget fornuftig pris, siger han.