Lyt til artiklen:

Spiras er det nye navn for fusionerede landboforening

00:00
Hastighed: ???x
02:11

113 forslag kom ind, da SLF, KHL og LandboSyd inviterede til åben indsendelse af navneforslag til den nye fusionerede forening. Efter et udskillelsesløb faldt valget på Spiras.

Navnet betyder på latin; du trækker vejret. Samtidig signalerer det noget nyt og grønt, noget der spirer og gror.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi havde et klart ønske om at få et navn, der giver udtryk for den udvikling og fremsynethed, som er kendetegnende for vores landboforening. De positive karakteristika, synes vi, ligger i Spiras, som derfor blev vores førstevalg, siger Henrik Jessen, der er formand for Spiras i en pressemeddelelse.

Kunstner kom på navn

Det var kunstner Vibeke Valter Wulff fra Skaberkraft.dk i Sdr. Bjert, der kom på det vindende navn.

- Jeg er selv kunde på 13. år hos KHL og driver ikke landbrug. Så da jeg så navnekonkurrencen, satte det tanker i gang om, at navnet skulle rumme både den store gruppe landbrugskunder og så sådan nogle som mig. Jeg begyndte at lege ud fra nogle dogmer om et kort navn, nemt at udtale, gerne latin eller andet fremmedsprog og noget, der signalerer vækst, liv og bæredygtighed, siger Vibeke Valter Wulff.

Hun fortæller, at navnet skulle signalere noget med fødevarer eller afgrøder.

Forenklede regler hjælper med at få flere minivådområder

Se også:

Forenklede regler hjælper med at få flere minivådområder

I den rette ånd

Den fortælling harmonerer godt med Spiras' ånd, mener Henrik Jessen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Spiras er målet at skabe rammer, der understøtter udvikling og giver værdi for vores kunder og medlemmer, baseret på troværdighed, faglighed og føling med samfundet. Derudover vil vi være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne er stolte af at være ansat, via et stærkt professionelt arbejdsmiljø med fleksible arbejdsforhold, hvor der er respekt for hinandens holdninger og forskelligheder, og hvor der er humor og plads til udvikling, siger han.