Lyt til artiklen:

Træningsstævne skal trække flere til pløjning

00:00
Hastighed: ???x
02:05

- Vi vil gerne have nye pløjere med, og derfor har vi lavet et træningsstævne. Så har man en traktor og en plov, og vil man gerne prøve det, så er det nu!

Sådan siger Per Jørgensen, der er medlem af Dansk Veteran Traktor Klub, DVTK, EPA-repræsentant i Landbo Ungdom og som sammen med Uffe Mortensen, Jens Eghøj, Kirke Såby, og Jacob Stavnskær fra Stavnskær Maskinstation og Landbo Ungdom arrangerer et træningspløjestævne øst for Kirke Såby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stævnet løber af stablen 25. til 26. august, hvor fredagen vil gå til træning. Hver deltager vil få et stykke jord at træne på, som skal pløjes færdig. Under træningen vil kapaciteter indenfor konkurrencepløjning desuden give gode råd.

- Der kommer gamle Danmarks- og Europamestre fra Jylland og giver en hånd med. Det må da være guld værd, siger Per Jørgensen.

Han tilføjer, at der om aftenen er fællesspisning til 120 kroner, og at cateringfirmaet i løbet af dagene også vil sørge for at man kan holde sig med mad og drikke.

- Og så er Nellemann Machinery hovedsponsor og sætter et telt op og kommer med en Kubota-traktor eller to man kan se, siger Per Jørgensen.

Nordisk samarbejde

Foruden et håb om at tiltrække unge pløjere, er stævnet også en finger i jorden i forhold til et muligt nordisk samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter en tur til EM i veteranpløjning i Nordirland sidste år, blev Per Jørgensen og de andre arrangører nemlig så skuffede over organiseringen, at de begyndte at tænke på et muligt nordisk samarbejde og et skandinavisk mesterskab.

- Så derfor har vi lavet et prøvestævne for at teste. Vi har inviteret Nordmænd, Svenskere og Finner, og indtil nu er to svenskere tilmeldt, siger Per Jørgensen der håber på flere nordiske tilmeldinger inden stævnet løber af stablen.'

rich-media-3
Fra venstre: Jens Eghøj, Jacob Stavnskjær og Hans Wonge fra Kubota. Foto: Per Jørgensen.