Lyt til artiklen:

Risiko for kæmpe ekstraregning i ejendomsskat

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Fra 2024 træder de nye boligskatteregler i kraft. De nye boligskatteregler bidrager med cirka 10 milliarder kroner i skattelettelser frem mod 2027, som primært kommer boligejere i provinsen og på landet til gavn. Andre skal dog betale mere i skat.

En række ejendomme skifter kategori fra skov- eller landbrugsejendom til ejerbolig. Det sker som et led i de nye ejendomsvurderinger. Et skift i ejendommens kategori har betydning for ejendommens fremtidige beskatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skatteministeriet har netop offentliggjort en række typeeksempler, der viser den nye ejendomsbeskatning for ejendomme, der bliver omkategoriseret fra skov- eller landbrugsejendom til ejerboliger.

Se eksempler her.

I Lolland kommune viser eksemplet, at ejendomsskatten vil stige fra 8.900 kroner i 2020 til 22.500 kroner i 2024 for en otte hektars ejendom, der overgår fra landbrugs- eller skovejendom til ejerbolig.

Overgangsordning

Ejere, hvis ejendom skifter kategori fra landbrugsejendom til ejerbolig, kan tilvælge en overgangsordning, som giver dem mulighed for at beholde deres gamle kategori og dermed ejendommens nuværende beskatning, indtil ejendommen sælges.

Ejendomsejeren kan renovere, bygge til, omlægge jord med videre uden at falde ud af overgangsordningen, så længe ejendommen samlet set ikke kommer under to hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søger nuværende ejer fra eksemplet med ejendommen på otte hektar på Lolland om overgangsordning, vil ejendomsskatten for samme ejendom falde til 6.400 kroner indtil salg.