Lyt til artiklen:

Minister præsenterer flere tørkeinitiativer for landbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:31

På trods af enkelte dage med regn er landbruget fortsat hårdt ramt af tørken, og derfor supplerer fødevareminister, Jacob Jensen (V), nu tørkeplanen med fem nye initiativer.

Hvis tørken fortsætter, kan der desuden blive behov for at lancere yderligere indsatser senere på sommeren. Efterfølgende kan der samtidig tegne sig et samlet billede af konsekvenserne for tørken for landbruget, så der med udgangspunkt i blandt andet høstresultater kan laves en vurdering af, hvad det eventuelt giver anledning til af yderligere initiativer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvom vi allerede har iværksat en række tørkeinitiativer, må vi desværre se i øjnene, at tørken ser ud til at fortsætte. Vi har undersøgt flere muligheder, og på den baggrund iværksætter vi nu yderligere initiativer som supplement til de første initiativer, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at økologerne får en hjælpende hånd i forhold til deres andel af grovfoder til dyrene. Desuden kan der tages slæt på braklagte efterafgrødearealer.

- Derudover følger vi fortsat udviklingen hen over sommeren, hvor yderligere initiativer også kan komme på banen, hvis der fortsat ikke er kommet regn, siger ministeren.