Lyt til artiklen:

Krampe indvier kæmpe produktion til stor familiedag

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Omkring 1.000 medarbejdere og familiemedlemmer fra hele Europa deltog i tyske Krampes årlige familiedag på fabrikken i Coesfeld-Flamschen.

Krampe benyttede arrangementet til at indvie "Halle 43", som er en hel nybygget produktionshal på 3.600 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at den nye hal blandt andet kommer til at huse en del svejserobotter, og den skal være med til at forøge Krampes produktionskapacitet med cirka 25 procent.

rich-media-2
Omkring 1.000 medarbejdere og deres familier fra hele Europa var med til familiedag hos Krampe i Coesfeld-Flamschen i Tyskland. Foto: Krampe

Den skandinaviske salgschef Kenneth Brønner deltog også sammen med sin familie.

- Ja, der er langt fra Hjørring, hvor vi bor, til fabrikken i Coesfeld-Flamschen, men jeg støtter gerne op om det gode arrangement, og det gør min hustru heldigvis også. Det er specielt vigtigt for os som familie, at alle har et forhold til fabrikken og har mødt nogle af de kollegaer, jeg har rundt om i hele Europa. Og personligt kom jeg ikke kun for at støtte op. Jeg kom også, fordi man altså bliver lidt glad i låget af, at ens arbejdsgiver i den grad forstår at samle holdet og deres familier, siger han.

I dag producerer Krampe årligt cirka 1.300 vogne til både landbrug, skovbrug, byggeri, kommuner og specialprojekter.

rich-media-3
Krampe producerer årligt omkring 1.300 vogne, og med den nye hal skal produktionskapaciteten øges med cirka 25 procent. Foto: Krampe