Lyt til artiklen:

Ny teleskoplæsser arbejder for to på Borreby Herreborg

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Borreby Herreborg er et 467 år gammelt gods og ligger fire kilometer syd for Skælskør. Det er en af Danmarks fem herreborge.

Borreby dyrker 1.249 hektar jord, som bruges til planteavl med konventionelle afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag er det godsejer og kammerherre Joachim Castenschiold, der er borgherre som ottende generation af slægten på Borreby. Sammen med sin hustru Vibe og med Jacob Rasmussen, som driftsleder, driver han primært Borreby som en landbrugsvirksomhed.

De har netop udskiftet to teleskoplæssere med en ny Manitou MLT1041-145 PS+.

- Den nye maskine får hjælp af en frontlæsser, som vi ikke har brugt så meget tidligere, og så kan vi altså klare alle opgaverne med blot en enkelt Manitou-teleskoplæsser, forklarer driftslederen Jacob Rasmussen i en pressemeddelelse.

rich-media-2
Driftsleder Jacob Rasmussen er begejstret for mange små detaljer ved den nye teleskoplæsser. Blandt andet, at Manitou nøjes med et enkelt trin til kabinen, og at trinet er integreret i maskinens karosseri. (Foto: Borreby Herreborg)

Den nye teleskoplæsser er den største i Manitous serie af landbrugsteleskoplæssere med en løftehøjde på 10 meter og kapacitet til 4,1 tons. Udskuddet til 10 meter kommer blandt andet i anvendelse, når der skal lægges korn op i højden.

- Vi har købt maskinen med meget udstyr. Blandt andet har vi fået en overfaldsgrab til at samle affald op ude på marken og en Elkær-hegnsklipper til at klippe langs markvejene. Maskinen er leveret med entreprenør-dæk. Den skal kun i marken i sommerhalvåret, og vi opnår bedre kørekomfort med entreprenør-dækkene, siger driftsleder Jacob Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vestsjællandske herreborg har også fået maskinen udrustet med centralsmøring.

- Vi laver masser af halm, som vi bruger teleskoplæsseren til at læsse og håndtere. Den fodrer også vores eget halmfyr. I høsttiden bruger vi maskinen til at bunke på kornlagrene og til at læsse, forklarer Jacob Rasmussen.

rich-media-4
Ballespyd bliver flittigt brugt på Borreby Herreborg, som har en stor produktion af halm til både eget halmfyr og til varmeværker. (Foto: Borreby Herreborg)