Landmand Per Jakobsen har ingen gødning at indberette, men har nu bedt om et retsmøde, da han har fået en bøde for ikke at indberette sit gødningsregnskab. Det skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.
Til Maskinbladet forklarer den 61-årige landmand, at hans arealer efter jordfordeling er på nul hektar. Det eneste, der er registeret under CVR-nummeret, er en vindmølle.