BL taber efterafgrødesag i landsretten

Vestre Landsret har netop frifundet staten i en sag, som Bæredygtigt Landbrug havde anlagt for at få kendt kravet om målrettede efterafgrøder ugyldigt, fordi der ikke er foretaget en vurdering af miljøpåvirkningen.

Bæredygtigt Landbrug fortæller Maskinbladet, at foreningen lige nu overvejer, om sagen skal ankes til Højesteret. Ifølge Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz, beror rettens begrundelser for dommen på misforståelser.

Bæredygtigt Landbrug har begrundet retssagen med, at hverken danske landmænd eller Bæredygtigt Landbrug vil acceptere reguleringskrav, når de ikke giver faglig mening, og derfor har foreningen ved Vestre Landsret har forsøgt at efterprøve lovligheden af de målrettede efterafgrøder.

Staten frifundet

Sagens udfald blev imidlertid, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrugsstyrelsen frifindes.

- I Bæredygtigt Landbrug vil vi nu nærlæse dommen, og vi vil overveje at anke dommen til Højesteret, lyder den umiddelbare kommentar fra chefjurist Nikolaj Schulz.

Han forklarer, at hovedspørgsmålet i sagen er, om efterafgrødebekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 1175 af 23. juli 2020 om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021) skulle have været undergivet en miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nummer 1 (SMV-miljøvurdering).

Misforståelse

Nikolaj Schulz peger på, at en ganske central begrundelse i dommen reelt bygger på en misforståelse.

I dommen hedder det:

"Efterafgrødebekendtgørelsen fastlægger efter sit indhold derimod ikke rammerne for fremtidige anlægstilladelser til intensiv fjerkræ- eller svineavl eller anden intensiv husdyravl og indeholder heller ikke en regulering af brugen af husdyrgødning, som eventuelt ville kunne få indvirkning på fremtidige anlægstilladelser til de omhandlende projekter."

- Dén passus må bero på en misforståelse, for i årene 2016 til 2018 blev der således udarbejdet et nyt paradigme for arealreguleringen (den målrettede regulering). Den indebar blandt andet, at anlæg og arealer blev adskilt i husdyrbrugloven. Arealreguleringen består herefter af en såkaldt sort boks, hvor komplicerede udvaskningsberegninger grundlæggende består af "udgifter" (gødningstildeling, det vil sige særligt husdyrgødning og handelsgødning) og "indtægter" (virkemidler, det vil sige efterafgrøder, randzoner, brak, med videre). Det er et samlet regnskab, hvor alting hænger sammen, forklarer Nikolaj Schulz.

Han tilføjer, at det selvfølgelig også betyder, at efterafgrøder har betydning for, hvor meget husdyrgødning man må udbringe.

- Eller sagt mere juridisk: Det kan ikke på forhånd udelukkes, at efterafgrødebekendtgørelsen kan få betydning for, hvor og hvor meget husdyrgødning en landmand udbringe. Når det er tilfældet, ja - så burde retten også nå til det resultat, at bekendtgørelsen burde have været miljøvurderet, siger chefjuristen.

Eventuel anke

I relation til en mulig anke til Højesteret taler meget for, at Bæredygtigt Landbrugs anke i givet fald skal have fokus på, at "indtægter" og "udgifter" for landmandens gødningsregnskab kan få betydning for markernes tildelingen af husdyrgødning.

- Den juridisk sandhed er, at hver eneste gang, der laves den mindste ændring i virkemidler og/eller gødningstildeling, så skal der laves en fuld SMV-miljøvurdering. Hvis ikke der gennemføres løbende miljøvurderinger, så er der risiko for, at det bliver helt umuligt løbende at kontrollere, hvorfor og hvordan landbrugets kvælstofregulering bliver fremadrettet, forklarer Nikolaj Schulz.