DEBAT
Landbrug & Fødevarer argumenterer via formand Martin Merrild for, at de indførte kompenserende efterafgrøder intet har at gøre med de fejlindberettede grundvandsdata.
Isoleret set kan Merrild have ret. Overordnet betragtet er det bestemt ikke korrekt, idet EU-kommissionens krav til de danske tiltag, uden undtagelse, bestemmes ud fra de indberettede data.
Og da det synes overvejende sandsynligt (læs er sikkert), at indberetninger ikke tegner det retvisende billede af den faktiske tilstand af det danske grundvand, hviler kravene på et urigtigt grundlag. Således er baggrunden for de kompenserende krav for indførelse af landbrugspakken ikke fagligt funderet. På den baggrund er det usandt, at indberetningerne intet har at gøre med de kompenserende efterafgrøder.
Min holdning er den, at efterafgrøder skal være 100 procent frivillige og kun skal anlægges, såfremt den enkelte landmand vurderer, at det er en ubetinget fordel for ham.
Set fra min stol ligner det et politisk kompromis, der nu igen skaber en regel, et tiltag, en hindring, en svækkelse, en manglende mulighed for at lade landbruget blive konkurrencedygtigt. Og sagt lige ud: Livet som landmand er for sårbart til flere politiske kompromisser. Vi står gerne på mål for en reguleret produktion, med respekt for både klima, miljø og vore omgivelser. Men reguleringer og regelsæt skal være fagligt og juridisk korrekt funderede.
Den rød-grønne politisk korrekte magtelite har alt for længe forgrebet sig med kvælertag på landbruget med påskuddet om, at natur og miljø var truet. Det er en myte, vi bør stå sammen om at aflive. Dette kan gøres ved aldrig at gå på kompromis med sandheden, ej heller når det gælder data om det danske grundvand.
