Grene er kommet godt ind på det polske marked.

Den 13. maj overrakte Kronprins Frederik Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje til Grene Polens ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grene, der siden opstarten i 1996 har udviklet sig til en af de største leverandører af landbrugsudstyr på det polske marked, var på dagen repræsenteret af administrerende direktør Marian Fedko og økonomidirektør Ove Krogh.

Grene kom ind på det polske marked gennem opkøbe af Agroma. Her var Marian Fedko administrerende direktør - en rolle, som han valgte at fortsætte i hos Grene Polen.

- Et stort plus ved opkøbet af Agroma Konin var en positiv og entusiastisk ledelse, der var klar til at omstille sig til fremtidens markedsvilkår. Marian Fedko har derfor spillet og har stadig en vigtig rolle i Grenes position på det polske marked, siger Carsten Thygesen, CEO i Grene, i en pressemeddelelse.

Det gode samarbejde mellem Grene Polen og moderselskabet i Danmark skyldes også Ove Kroghs indsats.

Han har bygget bro mellem Danmark og Polen, siger Jens Thomsen, Commercial Counsellor ved den danske ambassade i Warszawa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen gives som anerkendelse for en fremragende indsats for at fremme afsætningen af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet over en årrække.