Det endelig omfang af den fejlagtige håndtering af tilskud fra EU, som ramte Videncenter for Svineproduktion (VSP), kendes om en måned. Det vurderer NaturErhvervstyrelsen ifølge Altinget.dk.

Det er NaturErhvervstyrelsen, som sammen med revisionsfirmaet Deloitte og Landbrug & Fødevarer er ved at gennemgå alle sager, som VSP har modtaget tilskud til i årene 2011, 2012 og 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dem, vi fokuserer på, og der hvor hovedparten af pengene er blevet udbetalt. De bliver gennemgået igen, og det gør de dels af Landbrug & Fødevarer selv via et revisionsfirma og dels ved efterkontrol af vores revision. Det er for at være sikker på, at det er helt i orden, siger Hans Jørgen Langfrits, enhedschef i Center for Tilskudsbetaling i NaturErhvervstyrelsen.

Landbrug & Fødevarer fik 19. december 2013 besked fra NaturErhvervsstyrelsen om, at der i en stikprøvekontrol var konstateret, at en del udgifter til aktiviteter i Erhvervsudviklingsordningen under EU?s Landdistriktprogram var konteret på forkerte projekter.

Det førte til fyringen af direktør Nicolaj Nørgaard og en omfattende undersøgelse af VSP omgang med støttekroner i forbindelse med andre projekter.